User manual

Sådan sender du en fax
Sådan sender du en fax ved at indtaste manuelt fra produktets kontrolpanel
Sådan sender du en fax ved hjælp af HP-softwaren (Windows)
FORSIGTIG: Undgå at beskadige produktet ved at bruge en original, der ikke indeholder rettetape,
korrekturlak, papirclips eller hæfteklammer. Undgå også at lægge fotografier, små originaler eller skrøbelige
originaler i dokumentføderen.
Sådan sender du en fax ved at indtaste manuelt fra produktets kontrolpanel
1. Ilæg dokumentet.
Hvis du ilægger en original på scannerglaspladen, skal du anbringe den på scannerglaspladen med
forsiden nedad i det bageste venstre hjørne af scannerglaspladen.
Hvis du ilægger flere sider i dokumentføderen, skal du ilægge siderne med forsiden opad og
derefter justere papirstyrene, så de slutter tæt om papiret.
BEMÆRK: Hvis der er dokumenter i dokumentføderen og på scannerens glasplade på samme tid,
behandler produktet dokumentet i dokumentføderen og ikke dokumentet på glaspladen.
2. Tryk på Fax på startskærmbilledet på produktets kontrolpanel.
3. Brug det numeriske tastatur til at skrive faxnummeret.
BEMÆRK: Hvis du vil bruge adgangskoder, kreditkort eller opkaldskort, skal du indtaste faxnummeret
manuelt for at tillade pauser og opkaldskoder. Hvis du vil sende en fax til en international destination,
skal du ringe op manuelt for at tillade pauser og internationale opkaldskoder. Du kan ikke bruge
hurtigopkald med adgangskoder, kreditkort, opkaldskort eller til at ringe op til internationale
destinationer.
4. Vælg Start fax.
BEMÆRK: Hvis du faxer fra scannerglaspladen, og dit dokument indeholder flere sider, skal du følge
anvisningerne på kontrolpanelet for at bekræfte og ilægge yderligere sider.
Sådan sender du en fax ved hjælp af HP-softwaren (Windows)
1. Ilæg dokumentet.
Hvis du ilægger en original på scannerglaspladen, skal du anbringe den på scannerglaspladen med
forsiden nedad i det bageste venstre hjørne af scannerglaspladen.
Hvis du ilægger flere sider i dokumentføderen, skal du ilægge siderne med forsiden opad og
derefter justere papirstyrene, så de slutter tæt om papiret.
BEMÆRK: Hvis der er dokumenter i dokumentføderen og på scannerens glasplade på samme tid,
behandler produktet dokumentet i dokumentføderen og ikke dokumentet på glaspladen.
2. Klik på Start på computeren, klik på Programmer (eller Alle programmer i Windows XP), og klik
derefter på HP.
3. Klik på produktnavnet, og klik derefter på HP Send Fax. Faxsoftwaren åbnes.
46 Kapitel 6 Fax DAWW