Instruction for Use

KOLDT OMRÅDE
Kogesektionen for friturestegning er fremstillet således, at
der et stort koldt område under varmelegemet, hvor
faste partikler kan samle sig. Dette gør, at olien varer
længere, og det forbedrer stegningen, der bliver ensartet
og uden brændte pletter.
SIKKERHEDSTERMOSTAT
Apparatet er udstyret med en sikkerhedstermostat, der
nulstilles manuelt. Sikkerhedstermostaten slukker for
apparatet, når temperaturen på grund af en fejl bliver for
høj. Skulle dette ske, kontaktes serviceafdelingen.
BRUG AF KOGESEKTIONEN FOR
FRITURESTEGNING
Kontrollér olie- eller friturefedtniveauet: Det skal være
mellem mærkerne for min. og maks.
Sørg for, at varmelegemet er sænket helt ned.
Drej den venstre knap til On; kontrollampen tænder.
Drej termostatknappen til den ønskede temperatur;
kontrollampen for temperatur tænder.
Når kontrollampen for temperatur slukker, har olien eller
friturefedtet nået den indstillede temperatur, og apparatet
er klar til friturestegning. Kontrollampen tænder og
slukker under stegningen.
Før madvarerne kommes i kurven, skal de tørres
grundigt, da kontakten mellem vand og varm olie
kan medføre farlige sprøjt.
Fyld kurven med de madvarer, der skal steges, og sænk
langsomt kurven ned i olien.
Advarsel: Hvis madvarerne er for våde, vil olien
skumme voldsomt, hvilket kan være farligt.
Når maden er færdigstegt, tages kurven op af olien og
hænges op i krogene, til overskydende olie er dryppet af.
Tør eventuel olie, der er flydt over, op.
FORHOLDSREGLER VED BRUG AF
FRITUREFEDT
Nogle former for friturefedt størkner, når de køles af.
De smeltes således:
Lav et hul i fedtet ned til varmelegemet.
Tænd for kogesektionen for friturestegning, og stil den på
160° C i ca. 1 minut. Drej herefter termostatknappen til 0.
Gentag dette, indtil fedtet er helt smeltet.
Advarsel: Sørg for, at varmelegemet ikke bliver rødt
under smeltningen, da fedtet kan antændes.
Vigtigt:
- Tænd aldrig for kogesektionen for friturestegning, hvis
varmelegemet er løftet op. Hvis dette sker ved et uheld,
må varmelegemet aldrig sættes ned i olien eller
friturefedtet, før det er kølet af.
STEGERÅD
- Hver madvare har en anbefalet stegetemperatur, der bør
respekteres. Hvis temperaturen er for lav, bliver maden
for fedtholdig, og hvis temperaturen er for høj, bliver
maden sprød udvendig og rå indeni.
- Brug en god olie, der er beregnet til friturestegning. Brug
ikke olie af blandede frø.
- Sæt først kurven med madvarerne ned i olien, når den har
nået den rette temperatur (efter at kontrollampen for
temperatur er slukket).
- Fyld ikke kurven for meget, da olietemperaturen så vil
falde og maden blive fedtet og ujævnt stegt.
- Brug fortrinsvis madvarer i lige store stykker. Hvis
stykkerne er for tykke, bliver de ikke stegt nok i midten,
selvom de ser færdige ud.
- Store stykker (for eksempel kylling, hele fisk osv.) skal
vendes halvvejs gennem stegningen.
- Tør maden omhyggeligt af (for eksempel kartofler), før
den steges.
- Fisk, kød, grøntsager og anden mad med stort vandindhold
skal dækkes af et lag rasp eller dej. Sørg for at ryste
overskydende rasp eller dej af.
- Kom ikke salt på madvarerne, mens de er i frituregryden.
- Efter stegningen tages maden ud af kurven: De fedtede
dampe, der dannes, gør den stegte mad blød.
- Efter stegningen kan olien eller friturefedtet filtreres et
par gange. Udskift jævnligt.
BRUG AF LÅGET
Vent til olien er kølet af, før låget lægges over
frituregryden.
For at låget kan anbringes korrekt, skal kurvens håndtag
foldes ind (Fig. A).
Fold håndtaget ud igen ved at trække det udad (Fig. B),
indtil det hægtes på plads (Fig. C).
Vigtigt:
I tilfælde af antænding skal flammerne kvæles med det
samme ved hjælp af låget. Brug aldrig vand, da dette gør
flammerne større.
UDSKIFTNING AF STEGEOLIE
Kontrollér olieniveauet jævnligt, og lad det aldrig komme
under mærket for minimum.
Skift olien jævnligt.
Hvis olien under stegningen begynder at ryge eller lugte
dårligt, skal den udskiftes helt.
TØMNING AF KARRET
Tøm karret, når olien er kølet af.
Løft først varmelegemet, og tag herefter karret op ved
hjælp af håndtagene. Pas på oliedråber, når varmelegemet
løftes, og tør dem af med det samme.
Olien hældes ud ved at tippe karret og lade den løbe ud i
det ene hjørne.
Hvis der anvendes friturefedt, som størkner, skal
varmelegemet hæves, inden fedtet størkner.
TABEL OVER TILBEREDNINGSTIDER
De nedenstående værdier er kun vejledende, da temperaturen
og stegetiden også afhænger af mængden af madvarer.
NB. Efterhånden som du får erfaring med, hvordan din
elektriske kogesektion for friturestegning bruges, lærer
du også, hvordan du opnår de bedste
tilberedningsresultater for hver madvare.
GENEREL RENGØRING
Før apparatet rengøres, skal der slukkes for det, og det
skal være kølet af.
Rengør apparatets yderside med en klud fugtet med
varmt vand og sæbe eller vand og et flydende
rengøringsmiddel uden at snavse karret til. Rengøringen
bliver nemmere, hvis oliekarret tages op.
Rustfri ståloverflader kan rengøres med specielle produkter.
Der må ikke anvendes svampe af ståluld eller slibende,
ætsende eller klorholdige produkter.
Efterlad ikke syreholdige eller basiske stoffer (eddike, salt,
citronsaft osv.) på kogesektionens overflade.
Oliekarret og kurven kan vaskes i hånden, men det er
bedre at vaske dem i opvaskemaskinen.
Rengør varmelegemet meget omhyggeligt med en tør
klud eller en klud fugtet med vand. Flyt ikke
temperaturføleren.
Sørg for, at der ikke kommer vand ind i apparatet.
Benyt ikke dampstrålerensere, idet fugtigheden kan
trænge ind i apparatet og gøre det farligt.
ADVARSEL
Under brug af frituregryden bliver denne og de omkring-
liggende overflader meget varme. Der kan også forekomme
oliesprøjt.
Hold børn væk fra apparatet, og pas på med oliesprøjt.
FEJLFINDINGSOVERSIGT
Olien varmer ikke op:
Undersøg følgende:
- De to kontrollamper er slukkede. Hvis der ikke er
strømafbrydelse, betyder det, at sikkerhedstermostaten
har været aktiveret. Hvis dette er tilfældet, skal Service
tilkaldes.
- Kontrollampen for "On" lyser, og kontrollampen for
olietemperaturen er slukket.
- Termostatknappen står på "0".
Olien flyder over:
Undersøg følgende:
- Kurven er blevet sat for hurtigt ned i olien.
- Olieniveauet er højere end mærket for maks.
- Der er for meget mad i kurven.
Der er ubehagelige lugte:
- Olien eller friturefedtet er gammelt, og skal skiftes ud.
SERVICE
Før Service kontaktes:
Undersøg, om det er muligt selv at rette fejlen ved at
følge anvisningerne i afsnittet "FEJLFINDING".
Hvis apparatet stadig ikke fungerer korrekt, kontaktes
Service.
Opgiv venligst:
En kort beskrivelse af fejlen.
Den præcise type og model.
Servicenummeret (tallet står efter ordet SERVICE på
typepladen) Servicenummeret står også i garantibeviset;
Fulde navn og adresse;
Telefonnummer.
Hvis det er nødvendigt at reparere apparatet, kontaktes et
autoriseret servicecenter (som garanti for brug af originale
reservedele og en korrekt reparation).
Overholdes disse anvisninger ikke, kan det gå ud over
produktets sikkerhed og kvalitet.
TABEL OVER TILBEREDNINGSTIDER
Mad der skal frituresteges
Mængde
(i gram)
Te m p . .
(° C)
Forbere-
delsestid:
(min.)
Friske madvarer
Kartoffelskiver 800 180 6/8
Friske panerede madvarer
Blomkålsbuketter 400/450 160 8/10
Aubergineskiver 250/350 170 6/8
Courgetteskiver 250/300 160 6/8
Frikadeller (ca. 7) 400 160 6/8
Koteletter 220 160 7/9
Friske madvarer i frituredej
Calamari 500 160 10/12
Sardiner 500 160 10/12
Små blæksputter eller kinarejer 500 160 10/12
Kammuslinger 400 160 7/9
Rødspætter og andre fladfisk 200 160 5/7
Frosne madvarer
Kartoffelkroketter 400 180 5/6
Kartoffelskiver 600 180 8/10
Bomkålsbuketter i frituredej 600 180 8
Auberginestykker i frituredej 300 180 7
Courgettestykker i frituredej 300 180 12
Svampe i frituredej 350 180 7
Fiskepinde 300 180 4/6
Panerede koteletter 300 180 12
Fig. A
Fig. C
Fig. B