User manual

Frugt og grønt: bør rengøres grundigt og lægges i
den/de særlige skuffe(r).
Smør og ost: bør lægges i specielle lufttætte
beholdere eller pakkes ind i alufolie eller
polyætylenposer, så luften holdes bedst muligt ude.
Flasker: disse har brug for en hætte og skal
opbevares i dørflaskehylden, eller (hvis udstyret
hermed) på flaskestativet.
Bananer, kartofler, løg og hvidløg må ikke lægges i
køleskab, med mindre de er pakket ind.
Råd om frysning
Her er nogle vigtige tip om, hvordan du udnytter
fryseafdelingen bedst muligt:
Den maksimale mængde madvarer, der kan
indfryses på 24 timer, står på typepladen.
Indfrysningen tager 24 timer. I dette tidsrum bør der
ikke lægges flere madvarer ind.
Nedfrys kun førsteklasses madvarer, der er friske og
grundigt rengjorte.
Del maden op i små portioner, så den indfryses
hurtigt og jævnt. Så kan du også hurtigt optø netop
den mængde, du skal bruge.
Pak maden ind i alufolie eller polyætylen, og sørg
for, at indpakningen er lufttæt.
Lad ikke friske, ikke-nedfrosne madvarer røre ved
frostvarer, så temperaturen stiger i dem.
Magre madvarer holder sig bedre og længere end
fedtholdige. Salt nedsætter madens holdbarhed.
Hvis sodavandsis spises direkte fra frostrummet,
kan de give forfrysninger.
Det er en god idé at mærke alle pakker med
indfrysningsdato, så du har styr på holdbarheden.
Tips om opbevaring af frostvarer
For at få den største fornøjelse af dette apparat skal du:
Sikre dig, at købte dybfrostvarer har været været
korrekt opbevaret i forretningen.
Sørge for at bringe frostvarer hjem hurtigst muligt og
lægge dem i fryseren.
Åbne lågen så lidt som muligt, og lad den ikke stå
åben længere end højst nødvendigt.
Optøede madvarer nedbrydes meget hurtigt og kan
ikke nedfryses igen.
Overskrid ikke udløbsdatoen på pakken.
Vedligeholdelse og rengøring
ADVARSEL! Se kapitlerne om
sikkerhed.
Regelmæssig rengøring
Apparatet skal jævnlig rengøres:
Vask det indvendigt, inkl. tilbehør, med lunkent vand
tilsat neutral sæbe.
Efterse jævnlig dørpakningerne, og tør dem af, så
de er rene og frie for belægninger.
Skyl, og tør grundigt af.
Pas på! Undgå at trække i, flytte eller
beskadige evt. rør og/eller ledninger i
skabet.
Brug aldrig opvaskemiddel, skurepulver,
stærkt parfumeret rengøringsmiddel eller
voksprodukter til indvendig rengøring af
skabet. Det skader overfladen og
efterlader kraftig lugt.
Undgå at beskadige kølesystemet.
Rens kondensatoren og kompressoren bag på skabet
med en børste. Det øger apparatets ydeevne og sparer
strøm.
Indvendig rengøring
Inden apparatet tages i brug vaskes det indvendig, inkl.
tilbehør, med lunkent vand tilsat neutral sæbe for at
fjerne den typiske lugt af nyt apparat. Tør grundigt efter.
Brug ikke sulfosæbe eller skuremiddel.
Det vil skade overfladen.
Afrimning af køleskabet
Under normal drift afrimes fordamperen i køleafdelingen
automatisk, hver gang kompressoren standser.
Afrimningsvandet ledes ud gennem en rende og ned i
en særlig beholder bag på apparatet (over
kompressoren), hvor det fordamper.
Afløbet til afrimningsvand sidder midt i renden i
køleafdelingen. Det skal jævnlig renses, så vandet ikke
løber over og drypper ned på maden i skabet.
27