User Guide

TIL LYKKE MED DERES NYE VASKE-/TØRREMASKINE
2
Tak fordi De har valgt et Electrolux-produkt. Vi er
overbevist om, at Deres nye vaske-/tørremaskine vil
blive Dem til stor nytte og glæde.
Vi anbefaler Dem at læse hele brugsanvisningen
igennem, inden De tager maskinen i brug.
Brugsanvisningen indeholder en beskrivelse af
maskinen og viser, hvordan den fungerer.
Maskinen er konstrueret og fremstillet ud fra den
nyeste viden med henblik på at opnå det bedst mulige
resultat med det mindst mulige forbrug af vand, energi
og vaskemidler.
For at undgå de risici, som trods alt er forbundet med
brugen af et el-produkt, der tilsluttes til et
vandkredsløb, er det vigtigt, at maskinen installeres
korrekt. Sørg også for at læse oplysningerne om
sikkerheden nøje igennem for at undgå forkert
anvendelse og unødvendige uheld.
Gem brugsanvisningen og sørg for at have den ved
hånden, når De anvender maskinen.
Denne maskine er udstyret med vaskesystemet «DIRECT SPRAY». Ved hjælp af en kraftig cirkulationspumpe
overrisles vasketøjet konstant af vaskemiddel og vand.
Derved nedsættes vandforbruget, og ved mindre mængder vasketøj opnås endnu større besparelser, da vand-
og el-forbruget automatisk tilpasses vasketøjsmængden. Takket være det nye vaskesystem sparer man vand,
vaskemiddel og el.