User manual

7
Råd og tips ved brug af
grillen
Det nye ved glasgrillen er, at det,
der skal tilberedes, steger direkte på
glaspladen. Glasgrillen er velegnet
til stegning af fint og magert kød.
Men også fisk og brød kommer
oplagt til sin ret på glasgrillen. Det
fine ved glasgrillen er, at saften
bliver ved kødet. Dette bevirker, at
kødet ikke bliver tørt men saftigt og
velsmagende.
Derimod er glasgrillen ikke
velegnet til stegning af meget
fedtholdige retter, idet der bliver
for stor fedtopsamling i rillerne, og
man opnår ikke det perfekte
grillresultat.
Glasgrillen har også andre mulig-
heder. En stor aflang fiskegryde
kommer virkelig til sin ret på den
varme glasplade. Glasgrillen er
ligeledes velegnet som varmeplade
til gryder og fade.
Opskrift på kogt laks i
fiskegryde:
Kogt laks er en rigtig spise, der
tilberedes perfekt i en fiskegryde på
glasgrillen.
Bland en marinade på ialt ca. 1½
liter af 100 gr. sukker, 2 dl. eddike,
vand, 2 laurbærblade, peberkorn og
citronskiver. Laksen koges i lagen.
Glasgrillen stilles først på trin 9 til
gryden er i kog eller ca. 12 min.
Derefter skrues ned til
smirepunktet, og laksen er færdig
til servering efter ca. 35 min.
Som tilbehør er smørsauterede
asparges-kartofler vendt i persille
perfekt. Derudover kan serveres
ærter og hollandaisesovs.