(Kun EU) Produktsikkerhedsguide HL-J6000DW / HL-J6100DW / MFC-J5945DW / MFC-J6945DW / MFC-J6947DW Brother Industries, Ltd. 15-1, Naeshiro-cho, Mizuho-ku, Nagoya 467-8561, Japan Læs denne brugsanvisning, før du tager produktet i brug eller udfører vedligeholdelse. Hvis disse instruktioner ikke følges, kan det medføre en øget risiko for person- eller tingsskader, herunder som følge af brand, elektrisk stød, forbrændinger eller kvælning.
Symboler og konventioner, der bruges i dokumentationen De følgende symboler og konventioner anvendes i hele dokumentationen. Følg alle de advarsler og instruktioner, der er markeret på produktet. ADVARSEL Dette ikon angiver, at der ikke må bruges brændbar spray. ADVARSEL angiver en potentielt farlig situation, som kan medføre livsfare eller alvorlig personskade, hvis den ikke undgås. Dette ikon angiver, at der ikke må bruges organiske opløsningsmidler såsom alkohol og andre væsker.
Vælg en sikker placering for produktet ADVARSEL Vælg en placering, hvor temperaturen er mellem 10 °C og 35°C, og hvor fugtigheden er mellem 20 % og 80 % (uden kondensering). Udsæt IKKE produktet for direkte sollys, kraftig varme, åben ild, ætsende gasser, fugt eller støv. Dette kan medføre risiko for elektrisk stød, kortslutning eller brand, som kan beskadige produktet og/eller medføre, at det ikke virker.
Undgå at anbringe produktet på et befærdet sted. Hvis det er nødvendigt at placere produktet på et befærdet sted, skal du sørge for, at det er placeret et sikkert sted, hvor det ikke kan væltes ned, da dette kan medføre skade på dig eller andre og beskadige produktet. Sørg for, at kabler og ledninger, der fører til produktet, er placeret sikkert, så man ikke kan falde over dem. Placér IKKE tunge ting på produktet. Placér IKKE nogen genstande omkring produktet.
Der er højspændingselektroder inde i produktet. Inden du får adgang til produktets indre, herunder i forbindelse med rutinemæssig vedligeholdelse som f.eks. rengøring, skal du sørge for først at frakoble telefonledningen (kun MFC-modeller) og derefter koble lysnetledningen fra stikkontakten og eventuelle telefon-/RJ-11-kabler (kun MFC-modeller) eller Ethernet-/RJ-45kabler (kun netværksmodeller) fra produktet.
Du må IKKE tabe nogen form for metalgenstande eller nogen form for væske på produktets strømstik. Det kan medføre elektrisk stød eller brand. Hvis der kommer vand, andre væsker eller metalgenstande ind i produktet, skal du straks tage stikket ud af stikkontakten og kontakte Brother Support eller din lokale Brotherforhandler. Dette produkt skal tilsluttes en vekselstrømskilde inden for det område, der er angivet på datamærkaten (datamærkaten er placeret på maskinen).
BRANDFARER Hvis der ikke tages hensyn til advarslerne i dette afsnit, kan det medføre risiko for brand. BRUG IKKE brandfarlige substanser, nogle former for spray, eller organiske opløsningsmidler/ væsker indeholdende alkohol eller ammoniak til at rense produktet indvendigt eller udvendigt. Det kan forårsage brand. Brug i stedet kun en tør, fnugfri klud. Brug i stedet kun en tør, fnugfri klud. Instruktioner for rengøring af produktet finder du i Online brugsanvisning.
(Kun MFC-modeller) Vær forsigtig, når du installerer eller ændrer telefonlinjer. Rør aldrig ved telefonledninger eller -stik, der ikke er isolerede, medmindre telefonlinjen er afbrudt ved telefonstikket. Installer aldrig telefonledninger i tordenvejr. Installer aldrig et telefonstik på væggen på et sted, hvor der er eller kan blive vådt, som f.eks. nær et køleskab eller andet udstyr, der danner kondensvand. Strømkabelsikkerhed: • Dette produkt er udstyret med et stik med jordforbindelse.
Sæt IKKE hånden eller fremmedlegemer ind i blækisætningsporten. Det kan medføre tilskadekomst. Hvis bakken er trukket ud, så den kan indeholde store papirstørrelser, skal du anbringe produktet, så bakken ikke rager ud over kanten af bordet eller skrivebordet. Produktet kan falde ned og forårsage tilskadekomst, hvis nogen rammer bakken.
For at forhindre personskader skal du passe på ikke at anbringe fingrene i de områder, der er vist på illustrationerne.
Pas på ikke at få fingrene i klemme i mellemrum eller åbninger i bunden af bakken, når bakkestørrelsen justeres fra A3, Legal, Ledger eller Folio til den originale størrelse. (HL-J6000DW/HL-J6100DW/MFC-J6945DW/MFC-J6947DW) Hold fingrene væk fra de områder, der er vist i illustrationen. Du kan komme til skade.
Der bør mindst være to personer til at løfte produktet, så risikoen for tilskadekomst undgås. Den ene person skal tage fat i forsiden af produktet, mens den anden person skal tage fat i bagsiden som vist i nedenstående illustration. Bær produktet ved at sætte hænderne ind i håndtagene på hver side af produktet. Pas på ikke at få fingrene i klemme, når produktet sættes ned.
Bær IKKE produktet ved at holde det i de områder, der er vist i illustrationerne. Dette kan medføre, at produktet glider ud af dine hænder med tilskadekomst til følge.
Når du bærer produktet, skal du fjerne bakkerne, hvis de er blevet udvidet, så de kan indeholde store papirstørrelser. Papirets vægt kan få bakkerne til at falde ud med tilskadekomst til følge. Hvis blækket kommer i kontakt med din hud, eller du får det på huden eller i øjnene, skal du med det samme gøre følgende: • Hvis din hud kommer i kontakt med blækket, skal du omgående vaske huden med vand og sæbe. • Hvis du får blæk i øjnene, skal du omgående skylle dem med vand og kontakte din læge.
(MFC-J6945DW/MFC-J6947DW) Fjern og beskadig IKKE forsigtigheds- og advarselsmærkater inden i produktet. VIGTIGT • En mærkbar ændring af produktets ydeevne kan være et tegn på, at der er behov for service. • Du må IKKE tilslutte produktet til en stikkontakt, som styres af vægkontakter eller automatiske timere, eller til det samme kredsløb som et stort apparat eller andet udstyr, der kræver en betydelig mængde elektricitet. Dette kan medføre, at strømforsyningen bliver afbrudt.
ADVARSEL Brug IKKE dette produkt i nærheden af vand, for eksempel i nærheden af et badekar, en vask, en køkkenvask eller en vaskemaskine, i en fugtig kælder eller i nærheden af en swimmingpool. Undgå at bruge dette produkt i tordenvejr. Der kan være en lille risiko for elektrisk stød pga. lyn. Brug IKKE produktet til at rapportere en gaslækage i nærheden af lækagen. Brug kun den netledning, som leveres med dette produkt (hvis vedlagt i æsken).
Overensstemmelseserklæringen (Declaration of Conformity (DoC)) kan findes på vores websted. Besøg support.brother.com, og: → vælg ”Manualer” → vælg din model. Overensstemmelseserklæringen vil blive hentet som en PDF-fil. Overensstemmelseserklæring for RE-direktiv 2014/53/EU (kun Europa) (gældende for modeller med radiointerface) Vi, Brother Industries, Ltd. 15-1, Naeshiro-cho, Mizuho-ku, Nagoya 467-8561 Japan erklærer, at disse produkter er i overensstemmelse med bestemmelserne i RE-direktiv 2014/53/EU.
Genbrugsinformation i overensstemmelse med WEEE- og Batteridirektiverne Produktmærke Batterimærke Kun for EU Produktet/batteriet er mærket med et af ovenstående genbrugssymboler. Det indikerer, at når produktet/batteriet er udtjent, skal det bortskaffes i henhold til kommunens bestemmelser, i f.eks. dertil opstillet container på kommunens genbrugsplads og ikke sammen med almindelig husholdningsaffald.
De enkelte selskaber, hvis softwaretitler er nævnt i denne brugsanvisning, har en softwarelicensaftale specifikt for deres navnebeskyttede programmer. Softwarevaremærker FlashFX® er et registreret varemærke tilhørende Datalight, Inc. FlashFX® Pro™ er et varemærke tilhørende Datalight, Inc. FlashFX® Tera™ er et varemærke tilhørende Datalight, Inc. Reliance™ er et varemærke tilhørende Datalight, Inc. Reliance Nitro™ er et varemærke tilhørende Datalight, Inc.
Brother Support Kundeservice Besøg www.brother.com for at få kontaktoplysninger for dit lokale Brother-kontor. Servicecentre For oplysninger om servicecentre i Danmark skal du kontakte dit lokale Brother-kontor. Du kan finde oplysninger om adresser og telefonnumre på lokale afdelinger på www.brother.com ved at vælge dit område eller land.
Lavet af 100 % genbrugspapir Udgivet: 05/2018 D012AH001-00 DAN Version 0