Owner's manual

27 DA
FORHOLDSREGLER OG ALMENE PÅBUD
Dette apparat må udelukkende anvendes til at opbevare fødevarer, enhver
anden anvendelse regnes for at være farlig og fabrikanten kan ikke drages
til ansvar for eventuelle skader.
Overensstemmelseserklæring: De dele af apparatet, der kommer i kontakt
med fødemidler, er i overensstemmelse med forskrifterne i EU-Direktivet
89/109/EØF og den italienske lov til gennemførelse deraf, nr. 108 af d.
25/01/92.
Dette apparat er i overensstemmelse med EU-Direktiv 89/336/EØF,
73/23/EØF og efterfølgende ændringer.
Forhandleren skal underrettes om eventuelle skader højst 7 dage efter
købsdatoen.
Det anbefales desuden at læse garantibetingelserne.
Denne maskine er markeret i overensstemmelse med det europæiske
direktiv2002/96/EC vedrørende elektrisk affald og elektronisk udstyr
(WEEE).
Ved at sikre, at dette produkt bortskaffes korrekt, bidrager du til at
forhindre eventuelle skadelige konsekvenser for miljøet og helbredet,
som ellers kan forårsages af uhensigtsmæssig bortskaffelse af dette produkt.
Symbolet på produktet angiver, at dette produkt ikke må bortskaffes som
husholdningsaffald, l stedet bør det overdrages til en genbrugsstation med
henblik på genanvendelse af elektrisk og elektronisk udstyr
Bortskaffelse bør ske i henhold til de lokale miljømæssige regler. Du kan få
yderligere oplysninger om håndtering, genskabelse og genanvendelse af dette
produkt ved at kontakte dit lokale rådhus, genbrugsstationen eller den forhandler,
du købte produktet af.
Sørg for, at der er adgang til stikkontakten, også efter installation af apparatet.
Brug ikke elektriske enheder inden i køleskabet, bortset fra dem der medfølger
apparatet eller dem, der kan skaffes fra vores servicecentre.
Før apparatet tilsluttes elforsyningen, skal man undersøge, om mærkedataene
stemmer overens med elforsyningens specifikationer.
Produktets mærkedata er angivet inden i det, forneden til venstre i
køleafdelingen.
Fabrikanten kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader, der skyldes
manglende jordforbindelse af anlægget.
Der skal gå mindst 2 timer mellem den endelige opstilling af apparatet og
igangsætning.
Køleskabet fungerer bedre, hvis det placeres mindst 5 cm fra væggene eller andre
genstande bagved eller over det, som vist på illustrationen ved siden af.
Hvad man bør undgå...
Undlad at installere køleskabet i nærheden af varmekilder.
Undlad at ændre på stikket samt at anvende adaptere eller
forlængerledninger.
Hvis jeres køleskab er af rustfrit stål, er det forsynet med en aftagelig
belægning, der beskytter dets overflade. Denne indpakning må ikke
fjernes med skarpe genstande, der kan beskadige ståloverfladen.
Undlad at placere apparatet udendørs.
Apparatet fungerer rigtigt ved følgende omgivende lufttemperatur:
+10 +32°C for klimaklasse SN
+16 +32°C for klimaklasse N
+18 +38°C for klimaklasse ST
+18 +43°C for klimaklasse T
+16 +38°C for klimaklasse N/ST
(Jævnfør produktets mærkedata)
PRAKTISKE RÅD
For at opnå en større energibesparelse, anbefaler vi at:
- Undlade at sætte varm mad i køleskabet.
- Undlade at placere fødevarerne for tæt på hinanden for at sikre en
ordentlig ventilering.
- Sørge for, at fødevarerne ikke kommer i kontakt med køleskabets
bagvæg.
- I tilfælde af strømsvigt bør man ikke åbne køleskabets dør.
Mens køleskabet er i funktion, udsender det nogle lyde, der er fuldstændigt
normale; det kan således forekomme, at man hører: svage BRUMME-,
GURGLE-, RASLE- og HVISLELYDE, svage KNALD eller KLIKLYDE.
Følgende forholdsregler vil formindske støjen, der skyldes vibrationer:
Regulér støttebenene for at stille skabet lige.
Sørg for, at glasbeholdere ikke kommer i berøring med hinanden.
Apparatet skal installeres på afstand af andre møbler eller
køkkenapparater.
Kontrollér om det indvendige tilbehør er monteret rigtigt.
Hvis du har fulgt instrukserne, men dit produkt bliver ved med at lave
irriterende lyde, udover dem der skal være ved normal funktion, så kontakt
tekniske afdeling.