User Manual

38
9.6.1 FASEINDSTILLING
PHASE-kontakten på subwooferen har to indstillinger: 0 grader eller 180 grader. Faseindstillingen
justerer timingen mellem subwooferen og højttalerne. Du indstiller fasen på følgende måde:
1) Skru lydstyrken på subwoofer lidt højere op, end du normalt ville.
2) Indstil delepunktet til maksimum (130 Hz).
BEMÆRK: Hvis du har forbundet subwooferen via LFE i stedet for LINE IN, skal du indstille
delepunktet for subwooferen til maksimum i menuen på surround sound-(for-)forstærkeren.
3) Sørg for at være i lytteposition, og afspil musik af den type, som tidligere er beskrevet.
4) Skift mellem 0° og 180°, mens du koncentrerer dig om baslyden.
Den optimale indstilling af PHASE-kontakten er, når du oplever den kraftigst mulige baslyd.
9.7 JUSTERING AF VOLUMEN
Bag på subwooferen kan du skrue op eller ned for lydstyrken ved at dreje VOLUME-kontrollen med
eller mod uret. Lydstyrken skal justeres, så bassen passer til højttalernes lydniveau. Du skal kunne
høre subwooferens bidrag til lyden, uden at den bliver dominerende. Bassen skal være stram og
præcis, så subwooferen nøjagtigt gendanner den mængde bas, der findes i musikken/lydsporet
– hverken mere eller mindre. Hvis du installerer DALI IKON SUB i et surround sound-system,
anbefaler vi, at du vælger et fast niveau på sub’en og justerer subwooferens output ved hjælp af
surround-(for-)forstærkerens opsætningsfunktion.
Hvis basniveauet er sat for højt, vil forvrængningen reducere din lytteoplevelse. Husk, at du kan
forstærke bassens niveau ved at vælge en fysisk placering tæt på væggen eller - endnu bedre - i
et hjørne (se kapitel “9.1 Placering”).
9.8 JUSTERING AF DELEFREKVENS
Når du har indstillet fasen og lydstyrken, skal du justere overlapningen mellem hovedhøjttalerne
og DALI IKON SUB.
9.8.1 BRUG AF LINE INPUT
Delefrekvensen på subwooferen kan kun justeres ved at bruge LINE INPUT(S).
Bag på subwooferen justeres CROSSOVER-kontrollen opad, indtil du kan høre bassen uden udfald
(frekvensområde 50-130 Hz). Mindre højttalere kræver typisk et højere delepunkt, mens større
højttalere vil acceptere et lavere delepunkt. Hvis du for eksempel bruger din DALI IKON SUB
sammen med DALI IKON 2, anbefaler vi et delepunkt ved ca. 90 Hz (kl. 12-position).
Når du har justeret delefrekvensen, kan du være nødt til at justere lydstyrken igen for at opnå
optimal ydelse.
9.8.2 BRUG AF LINE INPUT
Når du bruger din DALI IKON SUB sammen med DALI IKON 1 eller tilsvarende højttalere, anbefaler
vi et delepunkt på 100 Hz. Det skal angives i menusystemet på din (for-)forstærker. Du skal muligvis
indtaste den “lille” indstilling, når du vælger type for fronthøjttalerne i AV-forstærkermenuen.