Owner`s manual

1.0 BRUGSVEJLEDNING
Tak fordi du valgte DALI LEKTOR højttalere. For en optimal lydoplevelse anbefaler vi, at du studerer
denne brugsvejledning grundigt, inden dine nye højttalere pakkes ud og installeres. For mere
information: www.dali.dk eller kontakt din lokale autoriserede DALI forhandler.
2.0 UDPAKNING
Udvis forsigtighed ved udpakning, for at undgå skader på indholdet. Det kontrolleres at alle dele
angivet i Tabel 1 er medleveret. Gem emballagen til senere brug, hvis højttalerne eks. skal flyttes
eller serviceres.
3.0 RENGØRING
Højttalernes overflader kan rengøres med almindelige husholdnings rengøringsmidler. Undgå
rengøringsprodukter med slibemiddel, syre, alkaliske eller bakteriedræbende midler. Undgå
ligeledes sprayprodukter. Undgå at komme rensemiddel direkte på højttalerenhederne. De rengøres
med stor forsigtighed, især diskantenheden. Frontstoffet kan rengøres med støvsuger med lav
sugekraft eller med en almindelig tøjbørste.
4.0 UNDGÅ DIREKTE SOLLYS
Højttalernes flader kan blegne med tiden, hvis de udsættes for direkte sollys. Derfor bør man undgå
at placere højttalerne i direkte sollys.
5.0 MILJØINFORMATION OG BORTSKAFFELSE
DALI produkter overholder de internationale miljødirektiver Restriction of Hazardous Substances
(RoHS) og Waste Electrical and Electronic Equipment (WEEE) om bortskaffelse af el-affald.
Affaldsymbolet angiver at højttalerne overholder direktiverne. Se Figur 1. Højttalerne skal
bortskaffes eller genbruges korrekt. De lokale affaldsmyndigheder kan yde vejledning om
korrekt bortskaffelse.
6.0 TILSPILNING
Lydkvaliteten af dine nye højttalere forbedres gradvis gennem den første tids brug. Du behøver ikke
at foretage dig noget særligt – men regn med at højttalerne skal bruges ca. 100 timer (afhængig af
hvor højt du spiller), før optimal ydelse opnåes.
7.0 HØJTTALEROPSÆTNING OG PLACERING
7.1 LEKTOR 1/2/3/LCR
Højttalerne kan placeres på stander/hylde eller vægmonteres via det integrerede vægbeslag. Ved
placering på stander eller hylde, kan de medfølgende gummidupper monteres under højttaleren for en
stabil og vibrationsfri opstilling (se Figur 2A). Ved vægmontering, monteres gummidupperne på
højttalerens bagkant (se Figur 2B). Højttalerne vægmonteres ved at fæstne en eller to skruer i væggen.
Skruen skal passe til vægbeslaget på højttalerens bagside (se Figur 2C). LEKTOR LCR
kan vægmonteres lodret til brug som venstre/højre/surroundhøjttaler eller vandret til brug som
centerhøjttaler.Ved brug som centerhøjttaler, skal der bruges to skruer til vægmontering (se Figur 2D).
7.2 LEKTOR 6/8/SUB
Højttalerne er beregnet til gulvplacering. LEKTOR 6 og 8 kan monteres med de medfølgende spikes
(M8 gevind) eller gummidupper under højttalerne (se Figurer 2A og 3). Spikes eller gummidupper
kan forbedre lydgengivelsen. Prøv begge løsninger og vælg den som giver det bedste resultat i din
opstilling. Udvis forsigtighed med spikes, da de kan skade gulvet. Gulvoverfladen beskyttes ved at
stille spikes’ene på skiver/mønter eller lignende.
8.0 MAGNETISK AFSKÆRMNING
Højttalerenhedernes magneter udstråler et magnetfelt omkring højttalerne som kan give
forstyrrelser af billedrørs-TV og PC-monitorer, harddiske, lyd- og videobånd, magnetkort, m.m.
Derfor bør de placeres væk fra højttalerne for at undgå skader.
9.0 PLACERING
For det optimale resultat, bør højttaleropstillingen være symmetrisk omkring din foretrukne
lytteposition (gælder ikke LEKTOR SUB) (se Figur 4A - C). Vi anbefaler at du eksperimenterer
med forskellige placeringer – lydkvaliteten varierer, afhængig af højttalernes placering.
LEKTOR 1/2/3/LCR højttalerne bør ideelt placeres med diskanten omtrent i ørehøjde, når du sidder
i din foretrukne lytteposition.
LEKTOR 6, 8 og SUB er gulvhøjttalere. De bør placeres mindst 10 – 20 cm fra bagvæg. Ideelt
bør LEKTOR 1/2/LCR placeres direkte opad væggen. LEKTOR 3 er beregnet til både stander og til
vægmontering direkte på væggen.
Genstande opstillet mellem højttaler og lyttepositionen kan forringe lydgengivelsen. Højttalerne er
udviklet til at opfylde vores krav om stor spredning af lyden. De bør derfor ikke vinkles indad
mod lyttepositionen, men positioneres så bagpladen er parallel med bagvæggen (se Figur 4D).
Ved at sigte højttalerne ret fremad, reduceres forvrængning ved hovedlyttepositionen og
rumintegrationen forbedres. Kravet om stor spredning af lyden sikrer at lyden fordeles jævnt over
et stort areal i lytterummet.
Alle rum har særlige akustiske egenskaber, som påvirker lydindtrykket fra en højttaler. Lyden som
når dine ører, består dels af direkte lyd fra højttalerne, dels af reflekterede lyd fra gulv, loft og vægge
m.v. Især den reflekterede del påvirker din lydoplevelse.
Som udgangspunkt bør man undgå store, hårde reflekterende flader i umiddelbar nærhed af
højttalerne, fordi de typisk medfører kraftige reflektioner som kan forringe præcisionen og
rumligheden i lydgengivelsen. Reflektioner dæmpes ved at placere eks. planter eller andet blødt mellem
højttalerne og den reflekterende flade. Tæpper, gardiner, m.m. kan hjælpe, hvis klangen er for lys.
Dybbassens kvantitet og kvalitet afhænger af rummets størrelse og form, samt højttalernes
placering. En placering tæt på side- eller bagvæg fremhæver bassen. Hjørneplacering fremhæver
bassen endnu mere, men giver også flere reflektioner.
21
20
DK RUDEUK
Lector Manual Content FINAL 28|11|2008 15:35 Side 16