Users Guide

98 | Ordliste
TCR
TCR (Transmission Confirmation Report) indeholder oplysninger
om hver transmission, f.eks. jobstatus, transmissionsresultat og antal
sendte sider. Rapporten kan indstilles til at blive udskrevet efter hvert job
eller kun efter mislykkede transmissioner.
TIFF
TIFF (Tagged Image File Format) er et bitmapbilledformat med variabel
opløsning. TIFF beskriver billeddata, der typisk kommer fra scannere.
TIFF-billeder bruger mærker, nøgleord, der definerer egenskaberne for
det billede, der er inkluderet i filen. Dette fleksible og platformuafhængige
format kan bruges til billeder, der er fremstillet i forskellige programmer
til billedbehandling.
Tonerpatron
En slags flaske inde i en maskine, f.eks. en printer, som indeholder
toner. Toner er et pulver, der bruges i laserprintere
og fotokopieringsmaskiner, og som danner teksten og billederne på den
udskrevne papir. Toneren smeltes af varmen fra fikseringsenheden,
den klæber til papirets fibre.
TWAIN
En branchestandard for scannere og software. Hvis der bruges
en TWAIN-kompatibel scanner sammen med et TWAIN-kompatibelt
program, kan en scanning startes fra programmet ved hjælp af en API,
der kan hente billeder, til operativsystemerne Microsoft Windows
og Apple Macintosh.
Udskriftsmedie
De medier som papir, kuverter, etiketter og transparenter, der kan bruges
i en printer, en scanner, en fax eller en kopimaskine.
UNC-sti
UNC (Uniform Naming Convention) er en standardiseret adgangsmåde
til netværksshares i Windows NT og andre Microsoft-produkter.
Formatet for en UNC-sti er:
\\<servernavn>\<sharenavn>\<yderligere mapper>
Undernetmaske
Undernetmasken bruges i forbindelse med netværksadressen til
at bestemme, hvilken del af adressen der er netværksadressen,
og hvilken del af adressen der er værtsadressen.
URL
URL (Uniform Resource Locator) er den globale adresse på dokumenter
og ressourcer på internettet. Den første del af adressen angiver, hvilken
protokol der skal bruges, og den anden del angiver den IP-adresse eller
det domænenavn, hvor ressourcen er placeret.
USB
USB (Universal Serial Bus) er en standard for tilslutning af ydre enheder
til computere, der blev udviklet af USB Implementers Forum, Inc.
I modsætning til den parallelle port er USB udviklet til samtidig tilslutning
af flere ydre enheder til en enkelt USB-port på computeren.
Vandmærke
Et vandmærke er et genkendeligt billede eller mønster i papiret, der
virker lysere, når det holdes op imod lyset. Vandmærker blev første
gang introduceret i Bologna, Italien i 1282. De er blevet brugt af
papirfabrikanterne til at identificere deres produkter, ligesom de også
bruges i frimærker, pengesedler og andre officielle dokumenter for at
forhindre forfalskninger.
WIA
WIA (Windows Imaging Architecture) er en billedbehandlingsarkitektur,
der oprindelig blev introduceret i Windows Me og Windows XP.
En scanning kan startes fra disse operativsystemer ved brug af en WIA-
kompatibel scanner.