Users Guide

Touchpad 25
Touchpad
Der findes en touchpad på de fleste bærbare computere, og den har de
samme funktioner som en mus. Den er udstyret med en berøringsfølsom
overflade, der registrerer dine fingres bevægelser og positioner. Du kan bruge
en touchpad til at bevæge markøren, trække eller flytte udvalgte elementer
og klikke ved at prikke på overfladen. Visse touchpads er desuden udstyrede
med gestus--aktiverede funktioner, der understøtter gestus for f.eks. zoom,
knibe, rotere, rulle osv. Det er også muligt at købe eksterne touchpads.
BEMÆRK: For oplysninger om brug af touchpad henvises du til
"Betjening af din Touchpad".
Skærm
Skærme er klassificerede efter deres størrelse, opløsning, farveskala osv.
Generelt gælder det, at en skærm med en højere opløsning og bedre
farveunderstøttelse også har en bedre billedekvalitet. Visse eksterne skærme
er desuden udstyrede med USB-porte, mediekortlæsere osv.
Skærme kan også være udstyrede med funktioner som berøringsskærme,
3D, og trådløs tilslutning.
Berøringsskærm
Berøringsskærm er en skærmenhed, der muliggør interaktion med objekter
på skærmen ved berøring af skærmen i stedet for brug af en mus, touchpad
eller et tastatur. Du kan betjene en berøringsskæm med din finger eller
et pegeredskab som en stylus. Berøringsskærme benyttes almindeligvis
på mobiltelefoner, tabletter og computere osv. De mest almindelige
berøringsskærmteknologier er kapacitiv berøring og resistiv berøring.
BEMÆRK: Det er ikke alle computere, som understøtter
berøringsskærme.
BEMÆRK: For oplysninger om brug af berøringsskærme henvises du til
"Betjening af din berøringsskærm".
3D
3D-kompatible skærme kan vise 3D-billeder og -videoer. 3D virker på den
måde, at der vises separate 2D-billeder til venstre og højre øje. Disse billeder
bliver derefter kombineret, og hjernen opfatter dem som et billede med dybde.
BEMÆRK: Der kræves eventuelt specielle 3D-briller for at kunne se
3D-billeder.