Users Guide

Chipset 35
Chipset
chipset styrer komponenterne på bundkortet og muliggør kommunikation
mellem de forskellige komponenter. Generelt set er chipsættet en del af
bundkortet, men på nogle af de nye processorer kan chipset imidlertid være
integreret i processoren.
Processor
Processorer modtager data og instruktioner fra programmer og behandler
dataene efter anmodning fra softwaren.
Processorer er fremstillet specifikt til desktop-computere, bærbare
computere, mobilenheder osv. Generelt kan en processor, der er designet
til én type enhed, ikke anvendes til en anden type enhed.
Processorer, der er fremstillet til bærbare computere og mobilenheder,
bruger mindre strøm sammenlignet med processorer, der er designet til
desktop-computere eller servere.
Processorer bliver hovedsagligt klassificeret efter:
•Antallet af processorkerner
•Hastighed eller frekvens målt i GigaHertz (GHz) eller MegaHertz (MHz)
•Indbygget hukommelse, også betegnet cache
Disse aspekter er også afgørende for processorens ydeevne. Højere
værdier betyder generelt bedre ydeevne. Visse processorer kan være
integreret på bundkortet.
Eksempler på producenter af processorer inkluderer Intel, AMD,
Qualcomm, osv.