Users Guide

Højttalere 39
Højttalere
Bærbare computere og tabletter har indbyggede højttalere. Desktop-
computere har også indbyggede højttalere, men disse anvendes udelukkende
til at udsende biplyde for at indikere fejlmeddelelser eller driftssvigt.
Du kan også tilslutte eksterne højttalere til din computer eller tablet. Højttalere
understøtter 3,5 mm lydstik, USB eller trådløs tilslutning til din computer.
Højttalere bliver normalt kategoriserede efter antallet af lydkanaler, som de
understøtter: 2, 2.1, 5.1, 7.1, osv. Cifret før decimalen angiver antal kanaler,
og cifret efter angiver subwooferen.
BEMÆRK: Dit lydkort og højttalere skal understøtte 5.1/7.1 kanaler for
gengivelse af 5.1/7.1 kanallyd.
2.1 Audio
2.1 henviser til et system med to højttalere (højre og venstre kanal) og én
subwoofer.
5.1 Audio
5.1 henviser til antallet af lydkanaler på de fleste surround-sound-
opsætninger. Et 5.1 lydsystem bruger fem hovedlydkanaler (front venstre,
front højre, centrum, venstre surround og højre surround) samt en
lavfrekvent lydkanal.
7.1 Audio
7.1 henviser til antallet af lydkanaler på avancerede surround-sound-
opsætninger. Et 7.1 lydsystem bruger to ekstra højttalere (bag venstre og bag
højre) sammen med 5.1 lydsystemet. For mere information om opsætning af
lyd henvises til "Opsætning af lyd".