Operation Manual

63
GEM DISSE INSTRUKTIONER.
Tips til, hvordan du forlænger batteriets
levetid
1. Oplad batteripakken, før den bliver helt afladet.
Ophør med at bruge værktøjet, og udskift
batteripakken, hvis strømmen til værktøjet aftager.
2. Oplad aldrig en fuldt opladet batteripakke.
Overopladning forkorter batteriets levetid.
3. Oplad batteripakken ved stuetemperatur på 10°C -
40°C. Lad batteripakken køle ned før den oplades,
hvis den er varm.
4. Oplad batteripakken en gang hver sjette måned,
hvis du ikke bruger det i lang tid.
BESKRIVELSE AF DELE (Fig. 4)
FUNKTIONSBESKRIVELSE
ADVARSEL:
Sørg altid for, at maskinen er slukket, og
batteripakken er taget ud, før du justerer maskinen
eller kontrollerer dens funktioner. Hvis du ikke
slukker og fjerner batteripakken, kan det medføre
alvorlig personskade i tilfælde af utilsigtet start.
Montering eller afmontering af
batteripakke (Fig. 5)
FORSIGTIG:
Sluk altid for maskinen inden batteripakken monteres
eller afmonteres.
Hold godt fast i maskinen og batteripakken, når du
monterer eller afmonterer batteripakken. Hvis
maskinen og batteripakken ikke holdes ordentligt fast,
kan de glide ud af hænderne og resultere i skader på
maskinen og batteripakken samt personskade.
Afmonter batteripakken ved at holde ned på knappen
foran på batteripakken og skubbe den af maskinen.
Ved montering af batteripakken justeres tungen på
batteripakken med rillen i huset, hvorefter pakken
skubbes på plads. Sæt den hele vejen ind, indtil den låses
på plads med et lille klik. Hvis den røde indikator øverst på
knappen er synlig, er batteripakken ikke låst helt fast.
FORSIGTIG:
Sæt altid batteripakken helt ind, indtil den røde
indikator ikke længere er synlig. Ellers kan den falde ud
af maskinen og skade dig eller andre personer i
nærheden.
Anvend ikke kræfter ved monteringen af batteripakken.
Hvis den ikke glider let ind, er den ikke indsat korrekt.
Batteribeskyttelsessystem (lithium-ion-
batteri med stjernemærkning) (Fig. 6)
Lithium-ion-batterier med en stjernemærkning er udstyret
med et beskyttelsessystem. Dette system slukker
automatisk for strømmen til maskinen for at forlænge
batterilevetiden.
Maskinen stopper automatisk under anvendelsen, hvis
maskinen og/eller batteriet udsættes for en af de følgende
situationer:
Overbelastning:
Maskinen anvendes på en sådan måde, at det får
den til at bruge unormalt meget strøm.
I denne situation skal du slippe afbryderkontakten på
maskinen og stoppe den anvendelse, som gjorde
maskinen overbelastet. Tryk derefter ind på
afbryderkontakten for starte igen.
Hvis maskinen ikke starter, er batteriet overbelastet. I
denne situation skal du lade batteriet køle af, inden
du trykker ind på afbryderkontakten igen.
Lav batterispænding:
Den resterende batterikapacitet er for lav, og
maskinen kan ikke køre. I denne situation skal du
afmontere og oplade batteriet.
Betjening af afbryderkontakten
ADVARSEL:
Før batteripakken sættes i maskinen, skal du altid
kontrollere, at afbryderkontakten reagerer korrekt
og vender tilbage i “OFF”-stillingen, når du slipper
den. Træk ikke hårdt i afbryderkontakten uden at
trykke sikringsknappen ind. Dette kan ødelægge
kontakten. Anvendelse af en maskine med en
afbryderkontakt, som ikke fungerer ordentligt, kan
medføre tab af kontrol og alvorlig personskade.
En sikringsknap forhindrer, at afbryderkontakten trykkes
ind ved et uheld.
Maskinen startes ved at trykke sikringsknappen fremad
og trække i afbryderkontakten. Slip afbryderkontakten for
at stoppe. (Fig. 7)
Indikatorlampe (Fig. 8)
Når maskinen kører, viser indikatorlampen batteripakkens
kapacitetsstatus.
Når maskinen er overbelastet og stopper under arbejdet,
lyser lampen rødt.
Se det følgende skema over indikatorlampens status og
afhjælpning.
Bemærkning 1: Tidspunktet for hvornår indikatorlampen lyser varierer afhængigt af temperaturen på arbejdsstedet og
batteripakkens tilstand.
012443
Indikatorlampe Status Afhjælpning
Lampen blinker rødt. Dette angiver det passende tidspunkt
for udskiftning af batteripakken, når
batteriets strømstyrke falder.
Genoplad batteripakken så hurtigt som
muligt.
Lampen lyser rødt.
(Bemærkning 1)
Denne funktion aktiveres, når
strømmen på batteriet næsten er brugt
op. På dette tidspunkt stopper
maskinen øjeblikkeligt.
Genoplad batteripakken.
Lampen lyser rødt.
(Bemærkning 1)
Automatisk stop pga. overbelastning. Sluk for maskinen.