User manual

7
6. Nyttige råd
Før man tager af sted på en tur, bør køleboksen
køre med netstrøm i 24 timer. Madvarer, der
lægges i køleboksen, bør være afkølet i
forvejen.
Der dannes rim på fordamperpanelet under
brug. Når låget åbnes, eller der lægges
madvarer i køleboksen, smelter noget af denne
rim og samles som vand på bunden af
køleboksen. Dette vand skal tørres op med en
svamp med jævne mellemrum.
Undgå at lægge madvarer i skrøbelig
emballage (f.eks. glas) i køleboksen, hvis
køleboksen skal trækkes på hjulene, da
bevægelser og rystelser kan få emballagen til
at gå i stykker.
Når RC 1180 er anbragt det ønskede sted, skal
det sikres, at madvarer ikke kommer i kontakt
med fordamperpanelet, da dette kan forårsage
frostskader.
Sluk for køleboksen, når køretøjet er parkeret,
da det ellers vil aflade batteriet på kort tid.
Køleboksen må kun tilsluttes til én strømkilde
ad gangen.
7. Afrimning, rengøring og
vedligeholdelse
I forbindelse med afrimning skal strømforsyningen
til køleboksen altid afbrydes for at undgå risiko for
elektrisk stød. Sørg for, at der ikke er tilsluttet
nogen anden forsyningskilde (f.eks. gas eller
batteristrøm). Tag madvarer ud af køleboksen, og
lad låget være åbent. Afhængig af den omgivende
temperatur smelter rim fra fordamperpanelet i
løbet af kort tid og samles i bunden af køleboksen.
Tør vandet op med et håndklæde. Rengør
derefter køleboksen ved at følge anvisningerne i
afsnit 3. Lad låget stå åbent for at forhindre
lugtdannelse. Køleboksen kræver ingen
yderligere vedligeholdelse.
8. Garanti og kundeservice
Garantibetingelserne er i overensstemmelse med
EU-direktiv 44/1999/CE og med lovgivningen i det
pågældende bestemmelsesland.
Ved spørgsmål om garanti og kundeservice samt
reservedele bedes De kontakte vort Dometic
Servicenetværk.
Garantien dækker ikke skader, der skyldes
uhensigtsmæssig anvendelse.
Garantien omfatter ikke ændringer af
køleboksen samt anvendelse af uoriginale
Dometic-reservedele.
Garantien bortfalder, hvis køleboksen ikke
installeres og anvendes ifølge anvisningerne.
Angiv venligst køleboksens model,
produktnummer og serienummer, hvis De
kontakter Dometic's servicenetværk. Disse
oplysninger findes på typeskiltet, som sidder på
bagsiden af køleboksen.
Før De kontakter vores kundeserviceafdeling,
bedes De kontrollere følgende:
Er placeringen og udluftningen
tilfredsstillende?
Står køleboksen vandret?
Er strømforsyningen i stikkontakten i orden,
og passer den til køleskabet?
Er netstrømsledningen beskadiget?
Er den elektriske termostat slået til (gælder
kun ved netstrømsdrift)?
Blev sikkerhedsventilknappen holdt nede
tilstrækkeligt længe (gælder kun gasdrift)?
Er termostatknappen indstillet i nærheden af
maksimum?
Er gasflasken eller trykregulatorventilen
åben?
Er der gas i flasken? (Hvis der ikke kan høres
skvulpen, når flasken rystes, er den tom).
Er der ved en fejl tilsluttet to forsyningskilder
samtidig (f.eks. gas og strøm)?
Er der blevet lagt varme madvarer i
køleboksen?
Er der blevet lagt store mængder madvarer i
køleboksen på en gang?
Hvis køleboksen stadig ikke virker, efter man
har kontrolleret ovenstående, bedes man
kontakte vores kundeservice. Når man
rapporterer problemet, bedes man beskrive
selve problemet, den pågældende type
køleboks, produktnummeret samt
serienummeret på typeskiltet.
Vi yder garanti på køleboksen i henhold til vores
garantibetingelser.
DK