User manual

3
KONTROLPANEL
Den grønne lampe i panelet lyser konstant så længe fryseren er tilsluttet. Den gule lampe
lyser, når “Super” knappen er trykket ind. Se under Indfrysning. Den røde lampe lyser, når
temperaturen i fryseren bliver varmere end termostatindstillingen (alarm). Årsagen til
alarm kan være: Ilægning af en stor portion varer. Alarmen vil slukke efter nogen tid.
Låget har stået åbent for længe. Alarmen vil slukke efter nogen tid. Fejl i systemet. Se
under Hvis noget ikke virker..
KAPACITET
Fryserens indfrysningskapacitet (freezing capacity) er angivet på dataskiltet i kg/24 timer.
Denne mængdeangivelse bør ikke overskrides, da indfrysningstiden derved forlænges.
Dataskiltet er placeret i låget.
Obs! Den angivne indfrysningskapacitet kan udnyttes fuldt ud, når der af og til skal
indfryses en større mængde friske varer. Hvis fryseren derimod daglig tilføres store
mængder nye varer til indfrysning, nedsættes den angivne kapacitet med ca. 1/3.
KURVE
Kurvene er beregnet til opbevaring af allerede nedfrosne varer. Håndtagene kan stilles i
2 stillinger, som vist på tegningen. Kurvene kan enten placeres nede i fryseren eller
hænge på karmlisten.
SKILLEVÆG
Skillevæggen kan tages ud og anvendes til opsamling af tøvandet ved afrimning. Se under Vedligeholdelse.
AFRIMNING
Rim på fryserens indvendige sider kan ikke undgås. Rimen opstår ved, at luftens
fugtighed søger mod fryserens kolde flader. Låget bør derfor ikke åbnes unødigt eller
efterlades åbent. Et tyndt lag is eller rim generer ikke fryserens funktion, og kan forsigtigt
fjernes med den medfølgende isskraber.
Obs! Anvend aldrig kniv eller andet skarpt værktøj til at fjerne rimen.
Er rim eller islaget blevet 10-15 mm tykt, bør fryseren afrimes. Vi foreslår at De afrimer
når der er få, eller ingen varer i fryseren. Strømmen afbrydes. Varerne tages ud, pakkes
eventuelt ind i aviser og placeres et koldt sted. Afrimningen kan fremskyndes ved at
anbringe en eller flere skåle med varmt vand i fryseren og lukke låget. Låget åbnes efter
en tid, og det løsnede islag fjernes forsigtigt. Tøvandet kan opsamles i skillevæggen som
vist på tegningen. Fremskynd aldrig afrimningen med andet end varmt vand, idet man ellers kan beskadige fryseren. Efter
afrimningen bør fryseren rengøres indvendig.
Obs! Husk at sætte proppen i tøvandsafløbet igen.
RENGØRING AF FRYSEREN INDVENDIG
Før rengøring eller vedligeholdelse skal stikproppen tages ud og alt løst tilbehør fjernes.
Det bedste tidspunkt at rengøre fryseren på, er efter afrimning og før strømmen til fryseren tilsluttes igen.
Fryseren rengøres med en fugtig klud. Brug varmt vand og et mildt uparfumeret rengøringsmidde.
Når fryseren er gjort ren, skal kurven/kurvene rengøres, før de igen placeres i fryseren.
Obs! Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, skurepulver eller stærkt parfumerede rengøringsmidler til at rengøre
fryseren indvendigt. Disse midler beskadiger overfladen og efterlader en stærk lugt.
RENGØRING UDVENDIGT
Fryseren bør tørres af med en fugtig klud og lidt rengøringsmiddel. Lågets tætningsliste, bør rengøres med et mildt, upar-
fumeret rengøringsmiddel.
HVIS FRYSEREN IKKE ANVENDES
Afbryd strømmen og tag stikket ud; Tøm fryseren for varer; Gør boksen ren som beskrevet under Rengøring; Lad låget stå
på klem.
FREEZING
CAPACITY
DK
Rød
lampea
Innfrysningsbryter “SUPER”
Gul
lampe
Termostatknap
Grønn
lampe