User manual

6
DK
Brug af skabet
Ibrugtagning
Anbring tilbehøret i køleskabet, og sæt derefter
stikket i stikkontakten. Skabet begynder at køle,
når termostatknappen drejes med uret fra „0” i
overensstemmelse med billedet. I position „0” er
skabet ikke i drift.
I næste afsnit er der instruktioner om indstilling.
Regulering af temperaturen,
indstilling
Termostaten slukker automatisk for skabet i
kortere eller længere tid afhængigt af indstillingen
og tænder derefter for det igen for at sikre den
ønskede temperatur.
Når man drejer knappen mod et højere tal, køles
der mere.
I fryseren kan der opnås en temperatur på - 18 °C
eller lavere, når termostatknappen er indstillet på
„3”. I dette tilfælde er den temperatur, der starter
automatisk i køleskabet, ca. + 5 °C eller lavere.
Position „3” opfylder generelt kravene til den
køling, der er brug for.
Temperaturen i køleskabet påvirkes ikke kun af
termostatknappens position, men også af
omgivelsestemperaturen, hvor tit skabsdøren
åbnes, mængden af madvarer, som for nylig er
lagt ind i skabet osv.
Når skabet kører på maksimal ydelse,
dvs. position „5”, som følge af et øget
behov fx under en hedebølge, kan
kompressoren køre konstant. Det bliver
skabet ikke beskadiget af.
Sådan bruges køleskabet
For at opnå en tilstrækkelig køling er det
nødvendigt med indvendig luftcirkulation.
Derfor skal man ikke dække hele
køleskabshyldens overflade med papir, bakker
osv.
Der må ikke lægges varme madvarer ind i
køleskabet. Madvarerne skal først nå ned
på almindelig stuetemperatur. På denne måde
kan man undgå unødvendig rimdannelse.
Lugten fra de forskellige madvarer kan
smitte af på hinanden. Det er derfor
vigtigt at lægge madvarer i bokse med låg eller
pakke dem ind i cellofan, aluminiumfolie,
smørrebrødspapir eller plastfolie, inden de
lægges ind i køleskabet. Så kan madvarerne
bevare deres fugtighed, så fx grøntsager ikke
tørrer ind efter få dage.