User manual

25
DANSK
Vedr. installation og brug af
vaskemaskiner
Maskinen er kun beregnet til husholdningsbrug,
til vask af tekstiler, der er mærket med, at de
tåler vask i vaskemaskiner.
Transportsikring
Husk, at transportsikringen skal fjernes (se
vejledningen bag i denne brugsanvisning). Delene
fra transportsikringen bør opbevares, da de skal
påmonteres igen, såfremt maskinen senere skal
transporteres (f. eks. ved flytning).
Evt. fiksering
Hvis maskinen opstilles på en sokkel, skal den
fastmonteres eller forankres, således at den ikke,
f.eks. under centrifugering, kan flytte sig og falde
ned.
Installation
Ved nyinstallation skal installationen foretages af
en autoriseret VVS-installatør og en autoriseret el-
installatør. Bemærk, at el-tilslutningen skal
arrangeres således, at den ikke kan komme i
klemme f. eks. under maskinen.
Ved placering i baderum gælder særlige regler for
el-installation. Ved opstilling i nærheden af bruser
bør maskinen afskærmes mod vandstrålen.
Tal med Deres el-installatør om dette.
Hvis tilslutningen sker til en ny vandinstallation
eller til en installation, der ikke har været i brug i
længere tid, anbefales det at lade vandet løbe et
stykke tid, inden slangen tilsluttes. Dette vil
forhindre, at sand eller rustpartikler tilstopper
filteret for enden af tilgangsslangen.
Vigtige sikkerhedsoplysninger
Indbygning
Hvis toppladen afmonteres, er det nødvendigt at
afdække med en plade, således at der ikke kan
komme vand på de elektriske dele.
En sådan plade kan købes som ekstra tilbehør.
Vandtæt underlag
Iflg. DS 439 fra 1985.12.01 skal maskiner, som
opstilles i et rum uden gulvafløb, være placeret på
et vandtæt underlag, d.v.s. på en bakke med
opbøjede kanter på 3 sider, men åben fortil.
Dette kan købes hos forhandleren.
Klargøring af vasketøjet
Tøm alle lommer for løse genstande. Knap alle
knapper, luk alle lynlåse. Små ting som mindre
sokker, bælter, bændler, nylonstrømper o. lign.
bør puttes i et pudebetræk, og bændler på tøjet
bør knyttes sammen, således at disse ting ikke
kan komme i klemme mellem tromle og
dørpakning.
Særligt trevlede eller usømmede tekstiler puttes
ind i et pudebetræk, da de ellers dels kan
ødelægges og dels tilstoppe afløbspumpen.
Vaskemiddel
Anvend kun vaskemidler, der er fremstillet til brug i
vaskemaskiner.
Følg anvisningerne på emballagen.
Disse oplysninger og advarsler gives af hensyn til Deres og andres sikkerhed. Vi beder Dem læse
oplysningerne nøje igennem, før maskinen installeres og tages i brug.
Sådan anvendes brugsanvisningen
En række oplysninger i brugsanvisningen er markeret med symboler. Symbolerne betyder følgende:
Her finder De vigtige oplysninger om Deres sikkerhed og maskinens funktion.
Her finder De supplerende oplysninger om maskinens betjening og praktiske anvendelse.
Her finder De vigtig miljøinformation
Vores bidrag til et godt miljø: vi anvender genbrugspapir.
132991551 DK.qxd 30/01/2004 09:11 Pagina 25