Operation Manual

13
DANSK
AVR
Digitale lydtilslutninger – koaksiale
Koaksiale digitale lydstik er normalt farvekodet med orange. Selvom de ligner almindelige
analoge stik af RCA-typen, bør du ikke slutte koaksiale digitale lydudgange til analoge
indgange eller omvendt.
Digitale lydtilslutninger – optiske
Optiske digitale lydindgange er normalt dækket med en klap, så de er beskyttet mod
støv. Klappen åbnes, når kablet sættes i. Optiske indgangsstik er farvekodet med en
sort klap.
Analoge lydtilslutninger
Tokanals analoge tilslutninger kræver et stereolydkabel med ét stik til den venstre kanal
(hvid) og ét til den højre kanal (rød). Disse to stik hænger sammen.
På kildeenheder, som har både digitale og analoge lydudgange, kan du foretage begge
tilslutninger. Hvis du vil oprette et multizonesystem (kun AVR 1710/AVR 171), skal du huske,
at Zone 2 udelukkende er en lydzone (AVR-enheden har ikke en Zone 2-videoudgang).
Foretag derfor analoge tilslutninger til eventuelle lydkildeenheder (såsom en cd-skifter),
som du altid gerne vil kunne lytte til i Zone 2.
Billedtilslutninger
Mange kildeenheder afspiller både lyd- og billedsignaler (f.eks. Blu-ray Disc, dvd-
afspiller, kabel-tv-boks, HDTV-tuner, satellitboks, VCR, DVR). Ud over en lydtilslutning
som beskrevet herover kan du foretage en billedtilslutning for hver af disse kildeenheder.
Foretag kun én type billedtilslutning for hver enhed.
Digitale billedtilslutninger
Hvis du allerede har sluttet en kildeenhed til et af AVR-enhedens HDMI-indgangsstik, har
du automatisk foretaget en billedtilslutning for den pågældende enhed, eftersom HDMI-
kablet overfører både digitale lydsignaler og digitale billedsignaler.
Analoge billedtilslutninger – komposit video
Komposit video er den mest almindelige analoge videotilslutning. Både billedsignalets
krominanskomponent (farve) og luminanskomponent (intensitet) overføres ved hjælp af
et enkelt kabel. Stikket er normalt farvekodet med gult og ligner et analogt lydstik. Et
komposit videostik må ikke sluttes til et analogt lydstik eller koaksialt digitalt lydstik
eller omvendt.
Radiotilslutninger
Din AVR-enhed bruger forskellige terminaler til de medfølgende FM- og AM-antenner.
FM-antennen bruger et 75-ohm F-stik.
AM-antennestikket bruger fjederklemmeterminaler. Efter samling af antennen som
vist nedenfor skal du trykke på grebene for at åbne stikkene, indsætte de afisolerede
ledninger i åbningerne og slippe grebene for at fastgøre ledningerne. Antenneledningerne
er ikke polariserede, så du kan indsætte en vilkårlig ledning i et vilkårligt stik.
Forskellige typer hjemmebiografsystemtilslutninger