User Guide - Windows 7
Manuel start og afslutning af dvaletilstand (kun udvalgte produkter)
Du kan aktivere brugerstartet dvaletilstand eller ændre andre strømindstillinger og timeout under
Strømstyring.
1. Vælg Start > Kontrolpanel > System og sikkerhed > Strømstyring.
2. Klik på Vælg, hvad tænd/sluk-knappen skal gøre.
3. Klik på Skift indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket.
4. I området Når jeg trykker på tænd/sluk-knappen skal du vælge Dvale.
5. Klik på Gem ændringer.
Sådan afsluttes dvaletilstanden:
▲
Tryk kortvarigt på tænd/sluk-knappen.
Når computeren afslutter dvaletilstanden, tændes lysdioderne for strøm, og dit arbejde vises igen på
skærmen.
BEMÆRK: Hvis du har angivet en adgangskode, der skal oplyses ved aktivering, skal du indtaste din
Windows-adgangskode, før dit arbejde igen vises på skærmbilledet.
Indstilling af adgangskodebeskyttelse ved vækning
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at indstille computeren til at bede om en adgangskode, når den
afslutter slumre- eller dvaletilstand:
1. Vælg Start > Kontrolpanel > System og sikkerhed > Strømstyring.
2. Klik på Kræv en adgangskode, når computeren vågner i venstre rude.
3. Klik på Skift indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket.
4. Klik på Kræv en adgangskode (anbefales).
BEMÆRK: Hvis du har behov for at oprette en brugerkontoadgangskode eller ændre din nuværende
brugerkontoadgangskode, skal du klikke på Opret eller skift adgangskoden til din brugerkonto og
derefter følge anvisningerne på skærmen. Hvis du ikke har brug for at oprette eller ændre en
adgangskode til en brugerkonto, går du til trin 5.
5. Klik på Gem ændringer.
Brug af batterimåleren
Med batterimåleren kan du hurtigt få adgang til strømindstillingerne og se det resterende batteriniveau.
●
Hvis du vil have vist resterende batterispænding og den aktuelle strømstyringsplan, skal du holde
markøren over strømmålerikonet yderst til højre på proceslinjen.
●
Hvis du vil have adgang til Strømstyring eller skifte strømstyringsplan, skal du klikke på
batterimålerikonet og vælge et element på listen.
Forskellige batterimålerikoner viser, om computeren kører på batteri eller på ekstern strøm. Ikonet viser også
en meddelelse, hvis batteriet når en lav eller kritisk batterispænding.
38 Kapitel 7 Strømstyring