Hardware Guide

3 Reparation og opgradering af hardware
Advarsler og sikkerhedsanvisninger
Før opgraderinger foretages, er det vigtigt at læse alle nødvendige anvisninger, sikkerhedsforanstaltninger
og advarsler i denne vejledning.
ADVARSEL! Sådan mindsker du risikoen for personskader på grund af elektrisk stød, varme overflader eller
brand:
Fjern netstikket fra stikkontakten, og lad de interne systemkomponenter køle af, inden de berøres.
Tilslut ikke telekommunikations- eller telefonstik i indgangene på netværkskortet.
Deaktiver ikke netledningens 3-bensstik. 3-bensstikket har en vigtig sikkerhedsmæssig funktion.
Sæt netledningen i en stikkontakt med jordforbindelse, som det altid er nemt at komme til.
Som en sikkerhedsforanstaltning må du ikke anbringe noget ovenpå netledninger eller -kabler. Placer dem,
så ingen kommer til at træde på dem eller snuble over dem. Træk ikke i en netledning eller et kabel. Når du
tager netstikket ud af stikkontakten, skal du tage fat i ledningen omkring selve stikket.
Læs Vejledning i sikkerhed og komfort for at mindske risikoen for alvorlige personskader. Den beskriver
korrekt opsætning af arbejdsstationen, arbejdsstilling og sunde vaner i forbindelse med arbejdet for
computerbrugere og indeholder vigtige oplysninger om elektrisk og mekanisk sikkerhed. Vejledningen kan
du finde på internettet på adressen
http://www.hp.com/ergo.
ADVARSEL! Computere, som er placeret på små eller smalle kommoder, bogreoler, hylder, skriveborde,
højttalere, kister eller vogne, kan falde forover og forårsage personskade.
Alle ledninger og kabler, som er forbundet med computeren, bør trækkes omhyggeligt, således at man ikke
kan trække i dem, gribe fat i dem eller falde over dem.
ADVARSEL! Strømførende og bevægelige dele indeni.
Afbryd strømmen til udstyret, inden der fjernes adgangspaneler.
Sæt alle adgangspaneler tilbage på plads, og fastgør dem, inden du igen tilslutter strømmen til udstyret.
FORSIGTIG: Statisk elektricitet kan beskadige de elektriske komponenter i computeren eller udstyret.
Inden disse procedurer påbegyndes, skal du sikre dig, at du ikke afgiver statisk elektricitet ved at røre ved en
metalgenstand med jordforbindelse. Se
Elektrostatisk afladning på side 58 for at få yderligere oplysninger.
Når computeren er tilsluttet en stikkontakt, er der altid spænding på systemkortet. Du skal altid fjerne
netstikket fra strømkilden, inden computeren åbnes for at undgå skader på interne komponenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om afmontering og udskiftning af hardwarekomponenter, hjælpeprogrammet
Computeropsætning og fejlfinding finder du i Maintenance and Service Guide (kun på engelsk) til din
computermodel på
http://www.hp.com.
34 Kapitel 3 Reparation og opgradering af hardware