User Manual

9 Rutinemæssig vedligeholdelse
Generelle sikkerhedsforanstaltninger ved rengøring
Brug aldrig opløsningsmidler eller brændbare opløsninger til at rense computeren.
Dyp aldrig nogen som helst komponenter i vand eller rengøringsmiddel-opløsninger; kom væsken på en
ren klud og brug derefter kluden på komponenten.
Tag altid computeren ud af stikket, før rengøring af tastatur, mus eller udluftningsventiler.
Frakobl altid tastaturet før det rengøres.
Benyt sikkerhedsbriller, der er udstyret med sideafskærmning ved rengøring af tastaturet.
Rengøring af kabinettet
Følg sikkerhedsforanstaltningerne i Maintenance and Service Guide (Vedligeholdelses- og
servicevejledning) for din arbejdsstation før rengøring af computeren.
Hvis du vil fjerne små pletter eller snavs, skal du bruge almindeligt vand med en ren, fnugfri klud eller
vatpind.
Til stærkere pletter skal du bruge et mildt opvaskemiddel fortyndet med vand. Rens grundigt ved at
tørre af med en klud eller vatpind, som er fugtet med rent vand.
Til vanskelige pletter kan man bruge isopropylalkohol (hospitalssprit). Ingen efterfølgende rensning er
påkrævet, for sprit fordamper hurtigt og efterlader ingen rester.
Efter rengøring, skal du altid tørre computeren efter med en ren, fnugfri klud.
Rengør computerens ventilationsåbninger en gang imellem. Fnuller og andre fremmedlegemer kan
blokere ventilationsåbningerne og begrænse luftgennemstrømningen.
Sådan rengøres tastaturet
FORSIGTIG: Brug sikkerhedsbriller, der er udstyret med sideafskærmning, før du begynder at fjerne snavs,
der ligger under tasterne.
Hvis tastaturet har en tænd/sluk-knap, skal du slukke for det.
Følg sikkerhedsforanstaltningerne i Maintenance and Service Guide (Vedligeholdelses- og
servicevejledning) for din arbejdsstation før rengøring af computeren.
Synligt snavs under eller mellem tasterne kan fjernes med støvsuger eller ved at man ryster tastaturet.
Trykluft på dåse kan bruges til at fjerne snavs, der ligger under tasterne. Vær forsigtig; for meget
lufttrykket kan fjerne de smøremidler, som anvendes under de brede taster.
Hvis du ønsker at fjerne en tast, skal du bruge en særlig nøgle til afmontering af taster for at undgå at
beskadige tasten. Dette værktøj kan købes i de fleste butikker, som handler med elektronik.
FORSIGTIG: Afmonter aldrig en bred tast (som f.eks. mellemrumstasten) fra tastaturet. Hvis disse
taster fjernes eller monteres forkert, vil tastaturet muligvis ikke fungere korrekt.
46 Kapitel 9 Rutinemæssig vedligeholdelse