HP Color LaserJet Enterprise M855 User Guide

Konfiguration af bakker til papirtype og -format
I følgende situationer beder produktet dig automatisk om at konfigurere en bakke til type og format:
Når du lægger papir i bakken
Når du angiver en bestemt bakke eller et bestemt papirformat til et udskriftsjob via printerdriveren eller
et softwareprogram, og bakken ikke er konfigureret, så den passer til udskriftsjobbets indstillinger
BEMÆRK: Meddelelsen vises ikke, hvis du udskriver fra bakke 1, og bakke 1 er konfigureret til
papirformatet Alle formater og papirtypen Enhver type. Hvis udskriftsjobbet ikke angiver en bakke, udskriver
produktet i denne situation fra bakke 1, selv om indstillingerne for papirformat og -type i udskriftsjobbet
ikke svarer til det papir, der er lagt i bakke 1.
Konfiguration af en bakke, når du ilægger papir
1. Læg papir i bakken.
2. Bakkens konfigurationsmeddelelse vises på produktets kontrolpanel.
3. Tryk på knappen OK for at acceptere den valgte type og det valgte format, eller tryk på knappen
Rediger for at vælge et andet papirformat eller en anden papirtype.
4. Vælg den korrekte type og det korrekte format, og tryk herefter på knappen OK.
Konfiguration af en bakke, så den passer til indstillingerne for udskriftsjobbet
1. Angiv kildebakken, papirformatet og papirtypen i programmet.
2. Send jobbet til produktet.
Hvis bakken skal konfigureres, vises en konfigurationsmeddelelse på produktets kontrolpanel.
3. Læg papir i bakken med den angivne type og det angivne format, og luk derefter bakken.
4. Tryk på knappen OK for at acceptere den valgte type og det valgte format, eller tryk på knappen
Rediger for at vælge et andet papirformat eller en anden papirtype.
5. Vælg den korrekte type og det korrekte format, og tryk herefter på knappen OK.
Konfigurer en bakke fra kontrolpanelet
Du kan også konfigurere bakkerne til type og format, uden at produktet viser en prompt.
1. På startskærmbilledet på produktets kontrolpanel skal du rulle til og trykke på knappen Bakker.
2. Tryk på linjen for den bakke, du vil konfigurere, og tryk derefter på knappen Rediger.
3. Vælg papirtype og -format fra listerne med indstillinger.
4. Tryk på knappen OK for at gemme dit valg.
16 Kapitel 2 Papirbakker DAWW