Multimedia - Windows 7
Oprettelse eller "brænding" af en cd eller dvd
Hvis computeren indeholder et optisk cd-rw-, dvd-rw- eller dvd+/-rw-drev, kan du bruge software, som
f.eks. Windows Media Player eller Roxio Creator Business til at brænde data- og lydfiler, inklusive MP3-
og WAV-musikfiler.
Overhold følgende retningslinjer ved brænding af en cd eller dvd:
●
Før brænding af en disk, skal du gemme og lukke alle åbne filer og lukke alle programmer.
●
En cd-r eller dvd-r er normalt bedst til brænding af lydfiler, fordi den efter kopiering af data ikke kan
ændres.
●
Da nogle hjemmestereoanlæg og bilstereoanlæg ikke kan afspille cd-rw'er, skal du bruge cd-r'er
til at brænde musik-cd'er.
●
En cd-rw eller dvd-rw er generelt bedst til brænding af datafiler eller test af lyd- eller
videooptagelser, før du brænder dem på en cd eller dvd, som ikke kan ændres.
●
Dvd-afspillere, som anvendes i hjemmesystemer, understøtter normalt ikke alle dvd-formater. Se
i producentens instruktioner, som fulgte med din dvd-afspiller, for at få en liste over understøttede
formater.
●
En MP3-fil bruger mindre plads end andre musikfilformater, og processen med at oprette en MP3-
disk er den samme som til at oprette en datafil. MP3-filer kan kun afspilles på MP3-afspillere eller
på computere med MP3-software installeret.
Følg disse trin for at brænde en cd eller dvd:
1. Download eller kopier kildefilerne til en mappe på harddisken.
2. Indsæt en tom cd eller dvd i det optiske drev.
3. Vælg Start > Alle programmer, og navnet på det program, du vil bruge.
4. Vælg den type cd eller dvd, som du vil oprette – data, lyd eller video.
5. Højreklik på Start, klik på Åbn Windows Stifinder, og navigér derefter til den mappe, hvor
kildefilerne er gemt.
6. Åbn mappen, og træk filerne til det drev, som indeholder den tomme optiske disk.
7. Start brændingen, som du får besked på af det program, du har valgt.
Se i software-hjælpefilen eller brugervejledningen angående mere detaljerede anvisninger.
Oprettelse eller "brænding" af en cd eller dvd 5










