Multimedia - Windows Vista
En enhedsdriver skal geninstalleres
Følg disse trin for at geninstallere en enhedsdriver:
1. Fjern alle diske fra det optiske drev.
2. Klik på Start, og skriv Enhedshåndtering i boksen Start søgning. Mens du skriver, angives
søgeresultaterne i ruden over boksen.
3. Klik på Enhedshåndtering i resultatruden. Hvis du bliver bedt om det af funktionen
Brugerkontokontrol, skal du klikke på Fortsæt.
4. Klik på plustegnet (+) i Enhedshåndtering ved siden af den type driver, du vil fjerne og geninstallere
(f.eks. dvd/cd-rom'er, modemmer osv.), medmindre der allerede er vist et minustegn (-).
5. Klik på en driver på listen, og tryk på tasten slet. Når du bliver bedt om det, skal du bekræfte, at du
vil slette driveren, men genstart ikke computeren. Gentag fremgangsmåden, hvis du vil slette flere
drivere.
6. Klik på ikonet Søg efter hardwareændringer på værktøjslinjen i vinduet Enhedshåndtering.
Windows søger efter installeret hardware på systemet og installerer standarddrivere for de
enheder, der kræver en driver.
BEMÆRK: Hvis du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du gemme alle åbne filer og
derefter fortsætte med at genstarte.
7. Åbn eventuelt Enhedshåndtering igen, og kontroller derefter, at driverne er angivet på listen igen.
8. Prøv at bruge din enhed.
Hvis fjernelse og geninstallering af standardenhedsdrivere ikke afhjælper problemet, kan du prøve at
opdatere driverne ved hjælp af fremgangsmåden i nedenstående afsnit.
Hentning af Microsoft-enhedsdrivere
Du kan hente de nyeste Windows-enhedsdrivere ved hjælp af Microsoft®-opdatering. Denne Windows-
funktion kan indstilles til automatisk at søge efter og installere opdateringer til både dine hardwaredrivere
og til Windows-operativsystemet og andre Microsoft-produkter.
Sådan bruger du Microsoft-opdatering:
1. Åbn din internetbrowser og gå til
http://www.microsoft.com.
2. Klik på Sikkerhed & opdateringer.
3. Klik på Microsoft-opdatering for at hente de nyeste opdateringer til computerens operativsystem,
programmer og hardware.
4. Følg anvisningerne på skærmen for at installere Microsoft-opdateringer. Hvis du bliver bedt om det
af funktionen Brugerkontokontrol, skal du klikke på Fortsæt.
5. Klik på Skift indstillinger, og vælg et tidspunkt, hvor Microsoft-opdatering skal søge efter
opdateringer til Windows-operativsystemet og andre Microsoft-produkter.
6. Genstart computeren, hvis du bliver bedt om det.
En enhedsdriver skal geninstalleres 37










