HP Laptop User Guide - Linux

6 Strømstyring
Lukning af computeren
FORSIGTIG: Ikke-gemte data går tabt, når computeren lukkes.
Kommandoen Sluk lukker alle åbne programmer, herunder operativsystemet, og slukker derefter
skærmen og computeren.
Luk computeren under følgende forhold:
Når du har brug for at erstatte batteriet eller få adgang til komponenter inden i computeren
Når du tilslutter en ekstern hardwareenhed, der ikke kan sluttes til en USB-port
Når computeren ikke bruges eller vil være frakoblet ekstern strøm i en længere periode
Hvis du vil lukke computeren, skal du følge disse trin:
BEMÆRK: Hvis computeren er i standby- eller dvaletilstand, skal du først afslutte standby- eller
dvaletilstand, før du kan lukke computeren ned.
1. Gem dit arbejde, og luk alle åbne programmer.
2. Vælg Computer > Luk ned > Sluk.
Hvis computeren ikke reagerer, og du ikke kan anvende de foregående procedurer for nedlukning,
kan du forsøge med følgende nødlukningsprocedurer i den viste rækkefølge, indtil det lykkes at lukke
ned:
Hold tænd/sluk-knappen inde i mindst fem sekunder.
Kobl computeren fra ekstern strøm, og fjern derefter batteriet.
Angivelse af indstillinger for strømstyring
Brug af strømsparetilstand
Computeren har to strømbesparelsestilstande, der er aktiveret fra fabrikkens side: Standbytilstand og
dvaletilstand.
Når standbytilstand startes, blinker lysdioden for strøm, og skærmen ryddes. Dit arbejde gemmes i
hukommelsen, hvilket gør det hurtigere for dig at afslutte standbytilstand end dvaletilstand. Hvis
computeren er i standbytilstand i længere tid, eller hvis batteriet når et kritisk lavt spændingsniveau,
mens computeren er i standbytilstand, skifter den til dvaletilstand.
Når dvaletilstand startes, gemmes dit arbejde i en dvalefil på harddisken, hvorefter computeren
slukkes.
FORSIGTIG: Hvis du vil forhindre eventuel lyd- og videoforringelse, tab af lyd- eller
videoafspilningsfunktionalitet eller tab af data, skal du undlade at starte standby- eller dvaletilstand
under læsning af eller skrivning til en disk eller et eksternt mediekort.
BEMÆRK: Du kan ikke starte nogen form for netværksforbindelse eller udføre computerfunktioner,
mens computeren er i standby- eller dvaletilstand.
Lukning af computeren 35