User Guide - Windows 8
Lagring af et batteri, der kan udskiftes af brugeren
FORSIGTIG: For at undgå beskadigelse af batteriet bør det ikke udsættes for høje temperaturer i
længere perioder.
Hvis en computer ikke skal anvendes eller skal være frakoblet ekstern strøm i mere end to uger, skal
du tage batteriet, der kan udskiftes af brugeren, ud og opbevare det separat.
Opbevar batteriet på et køligt og tørt sted for at forlænge den tid, der er strøm på et batteri, der ikke
bruges.
BEMÆRK: Et batteri, der ikke anvendes, skal kontrolleres hver 6. måned. Hvis kapaciteten er
mindre end 50 procent, skal batteriet oplades, inden det udtages til opbevaring.
Et batteri, der har været opbevaret i en måned eller mere, skal kalibreres, før det anvendes.
Bortskaffelse af et batteri, der kan udskiftes af brugeren
ADVARSEL! Formindsk risikoen for brand eller forbrændinger ved at undlade at demontere, knuse
eller gennemhulle batteriet. Undgå at kortslutte eksterne kontakter. Bortskaf ikke batteriet ved at
brænde det eller smide det i vandet.
Du kan finde yderligere oplysninger om korrekt bortskaffelse af batterier i Generelle bemærkninger,
sikkerhed og miljø. For at åbne denne vejledning skal du vælge programmet HP Support Assistant
på startskærmen, vælge Denne computer og derefter vælge Brugervejledninger. For at få adgang
til batteriinformation skal du vælge programmet HP Support Assistant fra startskærmen og derefter
vælge Batteri og ydeevne.
Udskiftning af et batteri, der kan udskiftes af brugeren
Batterikontrol giver dig besked om at udskifte batteriet, når en indbygget celle ikke oplader korrekt,
eller når batteriets lagringskapacitet har nået en svag tilstand. Hvis batteriet er dækket af en HP-
garanti, omfatter vejledningen et garanti-id. En meddelelse henviser dig til HP's websted, hvor du kan
få flere oplysninger om at bestille et nyt batteri.
Brug af ekstern vekselstrøm
ADVARSEL! Oplad ikke computerens batteri, når du er om bord på et fly.
ADVARSEL! For at mindske potentielle sikkerhedsproblemer er det kun den vekselstrømsadapter,
der fulgte med computeren, en reservevekselstrømsadapter fra HP eller en kompatibel
vekselstrømsadapter, der er købt af HP, der må anvendes.
BEMÆRK: Hvis du ønsker oplysninger om tilslutning af vekselstrøm, kan du se plakaten Vejledning
i opsætning, der findes i æsken med computeren.
Ekstern vekselstrøm leveres via en godkendt vekselstrømsadapter eller en docking- eller
udvidelsesenhed.
Slut computeren til en ekstern vekselstrømskilde under de følgende forhold:
●
Når du oplader eller kalibrerer et batteri
●
Når du installerer eller ændrer systemsoftware
●
Ved skrivning af oplysninger til en cd, en dvd eller en bd (kun udvalgte modeller).
50 Kapitel 6 Strømstyring