User Guide - Windows 7

Tilslutning af et HDMI-tv eller en skærm
Hvis du vil se computerskærmbilledet på et HD-tv eller -skærm, skal du tilslutte HD-enheden i
henhold til følgende anvisninger.
Hvis du vil tilslutte en HDMI-enhed til din computer, skal du bruge et HDMI-kabel (sælges separat).
Sådan tilslutter du et HD-tv eller en -skærm til din computer:
1. Tilslut den ene ende af HDMI-kablet til HDMI-porten på computeren.
2. Sæt den anden ende af kablet i HD-tv'et eller -skærmen.
3. Tryk på f4 for at skifte mellem computerens fire visningstilstande for skærmbilledet:
Vis skærmbilledet på computeren.
Vis skærmbilledet samtidigt på både computeren og den eksterne enhed.
Vis skærmbilledet udvidet over både computeren og den eksterne enhed.
Vis skærmbilledet på den eksterne enhed (tv eller skærm).
Hver gang du trykker på f4, ændres visningstilstanden.
Konfigurering af lydindstillinger (med HDMI-tv)
HDMI er den eneste videogrænseflade, der understøtter HD-video og -lyd. Når du har tilsluttet et
HDMI-tv til computeren, kan du aktivere HDMI-lyden ved at følge disse trin:
1. Højreklik på ikonet Højttaler i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen, og klik
derefter på Afspilningsenheder.
2. Klik på Digital outputenhed (HDMI) under fanen Afspilning.
3. Klik på Angiv standard, og klik derefter på OK.
24 Kapitel 4 Brug af underholdningsfunktioner