HP LaserJet Pro M701 / M706 User's Guide

Opdatering af firmwaren
HP tilbyder periodiske produktopdateringer, nye Web Services-apps og nye funktioner til eksisterende Web
Services-apps. Følg disse trin for at opdatere produktets firmware for et enkelt produkt. Når du opdaterer
firmwaren, opdateres Web Service-apps automatisk.
Der er to understøttede metoder til at gennemføre en firmwareopdatering på dette produkt. Brug kun en af
de følgende metoder til at opdatere produktets firmware.
Metode 1: Opdatere firmwaren fra kontrolpanelet
Brug disse trin til at indlæse firmwaren fra kontrolpanelet (kun for netværkstilsluttede produkter), og/eller
indstil produktet til at indlæse fremtidige firmwareopdateringer automatisk. For USB-tilsluttede produkter
skal du gå videre til metode 2.
1. Sørg for, at produktet er forbundet til et kablet (Ethernet) netværk med en aktiv internetforbindelse.
BEMÆRK: Produktet skal være sluttet til internettet for at opdatere firmwaren via en
netværksforbindelse.
2. Tryk på knappen OK på produktets kontrolpanel.
3. Åbn følgende menuer:
Service
LaserJet Opdatering
4. Rul til emnet Søg efter opdateringer nu, og tryk derefter på knappen OK.
BEMÆRK: Produktet kontrollerer automatisk, om der er en opdatering, og hvis der findes en nyere
version, starter opdateringen automatisk.
5. Indstil produktet til at opdatere firmwaren automatisk, når opdateringer bliver tilgængelige.
a. Tryk på knappen OK på produktets kontrolpanel.
b. Åbn følgende menuer:
Service
LaserJet Opdatering
Administrer opdateringer
c. Indstillingen Tillad opdateringer indstilles til JA, og indstillingen Automatisk kontrol skal
indstilles til TIL. Tryk på knappen OK.
Metode 2: Opdatere firmwaren via Firmwareopdateringsværktøjet
Brug disse trin til at hente og installere Firmwareopdateringsværktøjet manuelt fra HP.com.
BEMÆRK: Denne metode er den eneste tilgængelige måde til opdatering af firmware for produkter, som er
sluttet til computeren med et USB-kabel. Den fungerer også for produkter, som er forbundet til et netværk.
52 Kapitel 5 Administrer produktet DAWW