User Guide - Windows 8

8 Vedligeholdelse af computeren
Det er vigtigt at udføre regelmæssig vedligeholdelse for at bevare computeren i optimal tilstand. Dette
kapitel indeholder oplysninger om forbedring af computerens ydeevne ved at køre værktøjer som
Diskdefragmentering og Diskoprydning og ved at udskifte en harddisk eller tilføje hukommelse. Det
indeholder oplysninger om opdatering af dine programmer og drivere, anvisninger til rengøring af din
computer samt tip til at rejse med din computer.
Forbedring af ydeevnen
Alle ønsker en hurtig computer og ved at udføre regelmæssige vedligeholdelsesopgaver ved brug af
værktøjer som Diskdefragmentering og Diskoprydning, kan du drastisk forbedre computerens
ydeevne. Og efterhånden som computeren bliver ældre, skulle du måske overveje at installere større
drev og tilføjelse af mere hukommelse.
Håndtering af drev
Overhold følgende forholdsregler ved håndtering af drev:
Inden du fjerner eller indsætter et drev, skal du lukke computeren ned. Hvis du er i tvivl om,
hvorvidt computeren er slukket eller i slumretilstand, kan du tænde for den og derefter lukke den
via operativsystemet.
Før du håndterer et drev, skal du sørge for at aflade statisk elektricitet ved at berøre den
umalede metaloverflade på drevet.
Undlad at berøre tilslutningsstikkene på et flytbart drev eller på computeren.
Undlad at bruge overdreven kraft, når du sætter et drev i en drevbås.
Hvis et batteri er den eneste strømkilde, skal du sørge for, at det er tilstrækkeligt opladet, inden
der skrives til medier.
Hvis du skal sende et drev med posten, skal du pakke det i boblepakning eller anden egnet,
beskyttende emballage, og pakken skal mærkes "FORSIGTIG!".
Undgå at udsætte et drev for magnetfelter. Sikkerhedsudstyr med magnetfelter omfatter de
metaldetektorer, du går igennem i lufthavne, samt sikkerhedsstave. Transportbånd i lufthavne og
lignende sikkerhedsanordninger, der kontrollerer håndbagage, bruger røntgenstråler i stedet for
magnetisme og beskadiger ikke drev.
Fjern medier fra et drev, før du fjerner drevet fra drevpladsen eller rejser med, sender eller
opbevarer et drev.
Forbedring af ydeevnen 61