User Guide - Windows 8
Oprettelse af gendannelsesmedier og sikkerhedskopier
Gendannelse efter et systemnedbrud er kun lige så god som din seneste sikkerhedskopi.
1. Når du har installeret computeren, skal du oprette HP Recovery-medier. På dette trin oprettes
der en sikkerhedskopi af HP Recovery-partition på computeren. Sikkerhedskopien kan
anvendes til at geninstallere det oprindelige operativsystem, hvis harddisken bliver beskadiget
eller er blevet udskiftet.
Det HP Recovery-medie, du opretter, giver følgende gendannelsesmuligheder:
●
Systemgendannelse - Geninstallerer det oprindelige operativsystem og de programmer, der
blev installeret på fabrikken.
●
Gendannelse af minimeret billede - Geninstallerer operativsystemet og alle
hardwarerelaterede drivere og software, men ikke nogen andre softwareprogrammer.
●
Nulstilling til fabriksindstillinger - Gendanner computeren til den oprindelige fabrikstilstand
ved at slette alle oplysninger på harddisken og genoprette partitionerne. Derefter
geninstalleres operativsystemet og den software, der blev installeret på fabrikken.
Se
Oprettelse af HP Recovery-medier på side 82.
2. Opret systemgendannelsespunkter, efterhånden som du tilføjer hardware og
softwareprogrammer. Et systemgendannelsespunkt er et øjebliksbillede af bestemt
harddiskindhold, som gemmes af Windows Systemgendannelse på et specifikt tidspunkt.
Systemgendannelsespunkter indeholder de oplysninger, Windows skal bruge, f.eks.
registreringsdatabaseindstillingen. Windows opretter automatisk et systemgendannelsespunkt
for dig under Windows-opdateringer og anden systemvedligeholdelse (f.eks.
softwareopdateringer, sikkerhedsscanning eller diagnostisk test af systemet). Du kan også til
enhver tid oprette et gendannelsespunkt manuelt. Se Windows Hjælp og support for at få flere
oplysninger og trin til oprettelse af bestemte systemgendannelsespunkter. Skriv h på
startskærmen, og vælg derefter Hjælp og support.
3. Efterhånden som du tilføjer fotos, video, musik og andre personlige filer, skal du oprette en
sikkerhedskopi af dine personlige data. Windows Filhistorik kan indstilles til regelmæssig og
automatisk sikkerhedskopiering af filer fra biblioteker, skrivebordet, kontaktpersoner og
foretrukne. Hvis der utilsigtet slettes filer fra harddisken, og de ikke længere kan gendannes fra
papirkurven, eller hvis filer bliver ødelagte, kan du gendanne de sikkerhedskopierede filer ved
hjælp af Filhistorik. Det er også nyttigt at gendanne filer, hvis du vælger at nulstille computeren
ved at geninstallere Windows eller ved hjælp af HP Recovery Manager.
BEMÆRK: Filhistorik er som standard ikke aktiveret, så du skal slå funktionen til.
Se Windows Hjælp og support for at få flere oplysninger og trin til aktivering af Windows
Filhistorik. Skriv h på startskærmen, og vælg derefter Hjælp og support.
Oprettelse af gendannelsesmedier og sikkerhedskopier 81










