HP Laptop User Guide - Linux

Table Of Contents
Brug af ikonet for strøm
Ikonet Strøm findes i meddelelsesområdet yderst til højre på proceslinjen. Med ikonet Strøm kan du
hurtigt få adgang til strømindstillinger, se resterende batterispænding og vælge en anden
strømstyringsplan.
Sådan vises resterende batterispænding i procent: Klik på ikonet Strøm, og klik derefter på
Information.
Adgang til Indstillinger for strømstyring: Klik på ikonet Strøm, og klik derefter på Indstillinger.
Brug af strømstyring
Strømstyring er en samling systemindstillinger, der styrer, hvordan computeren anvender strøm.
Strømstyring kan hjælpe dig med at spare strøm eller maksimere ydeevnen.
Du kan tilpasse strømstyringsindstillinger.
Visning af de aktuelle strømstyringsindstillinger
Højreklik på ikonet Strøm i statusfeltet yderst til højre på proceslinjen, og klik derefter på
Indstillinger.
Ændring af de aktuelle strømstyringsindstillinger
1. Højreklik på ikonet Strøm i statusfeltet yderst til højre på proceslinjen, og klik derefter på
Indstillinger.
2. Rediger indstillingerne på fanerne På vekselstrøm, På batteri og Generelt efter behov.
Brug af batteristrøm
Når der er et opladet batteri i computeren, og denne ikke er sluttet til ekstern strøm, kører den på
batteristrøm. Når der er et opladet batteri i computeren, og denne er sluttet til ekstern vekselstrøm,
kører den på vekselstrøm.
Hvis computeren indeholder et opladet batteri og kører på ekstern vekselstrøm via
vekselstrømsadapteren, skifter den til batteristrøm, hvis vekselstrømsadapteren frakobles
computeren.
BEMÆRK: Skærmens lysstyrke reduceres automatisk for at spare levetid for batteri, når du
frakobler vekselstrøm. Se vejledningen
Tastatur og pegeredskaber side 29 for at få oplysninger
om, hvordan du reducerer eller øger skærmens lysstyrke.
Du kan lade batteriet blive i computeren eller opbevare det et andet sted, afhængigt af hvordan du
arbejder. Hvis du beholder batteriet i computeren, når computeren sluttes til ekstern vekselstrøm,
lades det op, og desuden beskytter det dit arbejde i tilfælde af en strømafbrydelse. Et opladet batteri i
computeren aflades dog langsomt, når computeren er slukket og ikke er sluttet til ekstern strøm.
ADVARSEL! For at mindske potentielle sikkerhedsproblemer må du kun bruge det batteri, der
fulgte med computeren, et ombygningsbatteri fra HP, eller et kompatibelt batteri købt fra HP.
Computerbatteriets levetid varierer, afhængigt af strømstyringsindstillingerne, de programmer, der
kører på computeren, skærmens lysstyrke, eksterne enheder, der er sluttet til computeren samt andre
faktorer.
Brug af batteristrøm 43