HP CM8060/CM8050 Color MFP with Edgeline Technology - Kort funktionsoversigt

www.hp.com
1
Kopiering
Kopiering fra dokumentføderen
Dokumentføderen kan indeholde op til 100 ark papir.
Anbring originalen i dokumentføderen med forsiden opad, så
dokumentets øverste kant placeres langs den bageste del af
dokumentføderen eller føres først ind. To-sidede originaler skal
placeres med den første side af originalen opad.
BEMÆRK: Dokumentføderen bipper og lyser grønt, når en
original er korrekt ilagt.
Juster papirstyrene, så de rører originaldokumentet.
BEMÆRK: Når du bruger papir i formaterne Letter eller A4,
opnås den hurtigste ydelse, hvis du placerer den korte kant af
dokumentet mod bagsiden af dokumentføderen.
Brug det numeriske tastatur på kontrolpanelet til at vælge antal kopier, og tryk på Start, hvis du vil bruge standardindstillingerne
for kopier.
Tryk på Kopier, hvis du vil ændre indstillingerne. Angiv indstillingerne, og tryk derefter på Start.
BEMÆRK: Du kan trykke på knappen Start på kontrolpanelet eller på knappen Start kopiering på den berøringsfølsomme
skærm.
Hent originaldokumentet fra udskriftsbakken under dokumentføderens inputbakke. Hent kopierne fra udskriftsbakken i venstre
side af enheden.
Kopiering fra glaspladen
1 Placer originaldokumentet på glaspladen med forsiden
nedad.
2 Juster hjørnet af originalen i forhold til glaspladens
øverste venstre hjørne.
Hvis du vil kopiere med standardkopiindstillingerne, skal du
angive det ønskede antal kopier ved hjælp af det numeriske
tastatur og trykke på Start.
Tryk på Kopier, hvis du vil ændre indstillingerne. Angiv
indstillingerne, og tryk derefter på Start.
BEMÆRK: Du kan trykke på knappen Start på kontrolpanelet
eller på knappen Start kopiering på den berøringsfølsomme
skærm.
Kopiering af originaler i blandede formater
Du kan kopiere originaldokumenter, der er udskrevet på papir
i blandede formater, når blot arkene har en dimension til
fælles. Den fælles dimension må ikke være større end 297 mm
(11,7"). Du kan f.eks. kombinere ark i formaterne Letter og
Legal, eller du kan kombinere ark i formaterne A4 og A5.
1 Arranger arkene i originaldokumentet, så de alle har
den samme bredde.
2 Placer arkene med forsiden opad i føderen, og juster
papirstyrene efter dokumentet.
3 Tryk på Kopier på startskærmbilledet.