HP CM8060/CM8050 Color MFP with Edgeline Technology - Systemadministratorvejledning
Konfiguration af advarsler
Du kan indstille automatiske advarsler, der vises under bestemte forhold for enheden, f.eks. et papirstop,
eller når en patron skal udskiftes. Advarslerne kan sendes til en distributionsliste via e-mail eller til et
websted.
1. Åbn den integrerede webserver. Se
Åbning af den integrerede webserver på side 42.
2. Vælg fanen Indstillinger.
3. Vælg Meddelelsesserver i menuen i venstre side af skærmbilledet. Kontroller, at
afkrydsningsfeltet ud for Aktiver udgående e-mail er markeret, og at SMTP-serveren er
konfigureret. Se
Konfiguration af meddelelsesserveren på side 94.
4. Vælg Advarsler i menuen i venstre side af skærmbilledet.
5. Klik på Ny destinationsliste for at konfigurere en ny destinationsliste. Siden Advarsler -
konfiguration åbnes.
6. Indtast et navn til destinationslisten ud for Listenavn.
7. En destinationsliste kan indeholde op til 20 advarselsdestinationer. Disse destinationer kan være
e-mail-adresser, mobile enheder eller et websted. Indtast destinationerne for denne liste ud for
Advarselsdestinationer. Adskil de enkelte destinationer med semikolon eller komma.
8. Vælg de forhold for enheden, hvor denne destinationsliste skal modtage advarsler. De oftest
anvendte advarsler vises. Klik på Vis alle advarsler for at få vist alle de advarsler, der er
tilgængelige.
I forbindelse med mange forhold, f.eks. et papirstop eller en åben dør, skal du angive det tidsrum,
der skal gå, før advarslen sendes.
I forbindelse med advarslen Bestil og Udløbet patron skal du angive den grænse for resterende
levetid i procent for patronen, hvorved der skal sendes en advarsel. Hvis du f.eks. vil sende en
advarsel, når der er 10% af patronens levetid tilbage, skal du angive grænsen til 10%.
9. Når du har valgt en advarsel for en forbrugsvaretilstand, kan du undertrykke den tilsvarende
meddelelse, som ville blive vist på enhedens kontrolpanel. Marker afkrydsningsfelterne ud for de
meddelelser, du vil undertrykke.
10. Du kan medtage en side med oplysninger om enheden som en vedhæftet fil i en e-mail for alle de
e-mail-adresser, der findes på destinationslisten. Marker de sider, du vil vedhæfte. Dette trin er
valgfrit.
11. Klik på OK for at gemme indstillingerne.
12. Gentag denne proces for op til fire destinationslister.
DAWW Konfiguration af advarsler 95