HP CM8060/CM8050 Color MFP with Edgeline Technology - Systemadministratorvejledning
Eksempler på sikkerhedskonfigurationer
Dette afsnit indeholder eksempler på opsætning af mange almindelige sikkerhedskonfigurationer.
Scenarie 1: Alle deler den samme adgangskode, og alle brugere skal logge
på
I dette scenarie har enheden én adgangskode. De brugere, der kender adgangskoden, kan bruge
enheden. De brugere, som ikke kender adgangskoden, kan ikke bruge enheden.
Logonskærmbilledet vises altid på enhedens kontrolpanel, indtil en bruger logger på.
1. Åbn den integrerede webserver. Se
Åbning af den integrerede webserver på side 42.
2. Vælg fanen Indstillinger, og vælg Enhedslogon i menuen i venstre side af skærmbilledet.
3. Vælg fanen Adgang til enhed.
4. Vælg Maksimal adgangskontrol i området Adgangskontrolniveau for enhedsfunktioner, og
klik derefter på Anvend.
5. Vælg fanen Brugere/grupper på siden Enhedslogon.
6. Klik på Ny i området Enhedens brugerkonti.
7. Der er angivet en femcifret adgangskode på forhånd. Hvis du vil tildele en anden adgangskode,
skal du bruge et femcifret tal. Dette er den adgangskode, som alle brugerne deler, når de logger
på enheden fra kontrolpanelet.
8. Indtast et navn til kontoen i feltet ud for Fulde navn.
9. Tildel tilladelsessættet Enhedsadministrator til kontoen.
10. Klik på OK. Kontroller, at den nye konto vises på listen Enhedens brugerkonti.
11. Klik på Anvend.
12. Giv adgangskoden til de personer, der skal kunne bruge enheden.
Scenarie 2: Brugerne skal logge på i forbindelse med bestemte funktioner
og bruge Windows-legitimationsoplysningerne
I denne konfiguration skal brugerne logge på, første gang de forsøger at bruge en enhedsfunktion, der
kræver godkendelse. De bliver bedt om at angive deres Windows-legitimationsoplysninger i et
Windows-logonskærmbillede.
Når brugerne har logget på, bliver de ikke bedt om at logge på for at bruge andre funktioner, der kræver
denne type godkendelse.
Alle brugere, der logger på enheden, har tilladelsessættet Standardtilladelsessæt til Windows-
brugere. Tildel dette tilladelsessæt ved hjælp af fanen Brugere/grupper.
Fabriksstandardtilladelsessættet for denne gruppe er Enhedsbruger, men du kan også oprette et nyt
tilladelsessæt og tildele det til den pågældende gruppe.
1. Åbn den integrerede webserver. Se
Åbning af den integrerede webserver på side 42.
2. Vælg fanen Indstillinger, og vælg Enhedslogon i menuen i venstre side af skærmbilledet.
78 Kapitel 5 Sikring af enheden DAWW