HP CM8060 / CM8050 Color MFP with Edgeline Technology User Guide

Kopier
Du kan scanne originaldokumenter vha. dokumentføderen eller scannerglaspladen. Enheden
indeholder flere indstillinger til tilpasning af kopierne.
Kopiering fra dokumentføderen
Dokumentføderen kan indeholde op til 100 ark papir.
1. Anbring originalen i dokumentføderen med forsiden opad, så dokumentets øverste kant placeres
langs den bageste del af dokumentføderen eller føres først ind. To-sidede originaler skal placeres
med den første side af originalen opad.
BEMÆRK: Dokumentføderen bipper og lyser grønt, når en original er korrekt ilagt.
2. Juster papirstyrene, så de rører originaldokumentet.
BEMÆRK: Afhængigt af hvordan systemadministratoren har konfigureret enheden, skal du muligvis
logge på.
BEMÆRK: Når du bruger papir i formaterne Letter eller A4, opnås den hurtigste ydelse, hvis du
placerer den korte kant af dokumentet mod bagsiden af dokumentføderen.
Hvis du vil lave kopier ved hjælp af standardindstillingerne for kopier, skal du anvende det numeriske
tastatur på kontrolpanelet til at vælge antallet af kopier og trykke på Start. Hvis du vil tilpasse
indstillingerne, skal du trykke på Kopier. Angiv indstillingerne, og tryk derefter på Start. Se
Justering af
kopiindstillingerne på side 28 for at få yderligere oplysninger om, hvordan du tilpasser indstillingerne.
BEMÆRK: Du kan enten trykke på knappen Start på kontrolpanelet eller på knappen Start
kopiering på den berøringsfølsomme skærm.
Hent originaldokumentet fra udskriftsbakken under dokumentføderens inputbakke. Hent kopierne fra
udskriftsbakken i venstre side af enheden.
Kopiering af originaler i blandede formater
Du kan kopiere originaldokumenter, der er udskrevet på papir i blandede formater, når blot arkene har
en dimension til fælles. Den fælles dimension må ikke være større end 297 mm . Du kan f.eks. kombinere
ark i formaterne Letter og Legal, eller du kan kombinere ark i formaterne A4 og A5.
1. Arranger arkene i originaldokumentet, så de alle har den samme bredde.
2. Placer arkene med forsiden opad i dokumentføderen, og juster papirstyrene efter dokumentet.
26 Kapitel 2 Brug af enheden DAWW