HP CM8060 / CM8050 Color MFP with Edgeline Technology User Guide

Udskrivning fra en Macintosh-computer
Enheden leveres med printerdrivere, som computeren bruger til at kommunikere med enheden.
Printerdrivere giver adgang til enhedsfunktioner som f.eks. udskrivning på specialpapirformat, ændring
af dokumentets størrelse og indsætning af vandmærker.
Printerdriverne indeholder online Hjælp, som indeholder vejledning i almindelige udskrivningsopgaver,
og som også beskriver de knapper, afkrydsningsfelter og rullelister, som findes i printerdriveren.
BEMÆRK: Kontroller, at enheden findes på listen over printere, før du sender et udskriftsjob til
enheden.
Funktioner i Macintosh-printerdriveren
BEMÆRK: Indstillinger i printerdriveren og softwareprogrammet tilsidesætter normalt indstillingerne
på kontrolpanelet. Indstillinger i softwareprogrammet tilsidesætter normalt indstillingerne i
printerdriveren.
Valg af bakke
Du kan udskrive alle sider på samme papir, eller du kan udskrive den første side på én type papir og
de øvrige sider på en anden type papir.
1. Klik på Udskriv i menuen Arkiv.
2. Åbn menuen Papirforsyning.
3. Hvis alle sider skal udskrives på samme papir, skal du vælge Alle sider fra og derefter vælge den
ønskede bakke på rullelisten.
4. Hvis den første side skal udskrives på en anden type papir end de øvrige sider, skal du vælge
Første side fra og vælge den ønskede bakke på rullelisten. Du skal også vælge en bakke for
Resterende sider fra.
Valg af udskriftsbakke
1. Klik på Udskriv i menuen Arkiv.
2. Åbn menuen Efterbehandling.
3. Vælg den ønskede udskriftsbakke ud for Udskriftsdestination under fanen Efterbehandling.
BEMÆRK: Alle hæftede udskrifter leveres i udskriftsbakke 5.
Valg af papirtype
I stedet for at angive, at enheden skal bruge en bestemt bakke, kan du angive, at jobbet skal udskrives
på en bestemt type papir. Enheden bruger en bakke, der indeholder den type papir, eller du bliver bedt
om at ilægge den korrekte type papir.
1. Klik på Udskriv i menuen Arkiv.
2. Åbn menuen Efterbehandling.
3. Vælg den ønskede papirtype ud for Medietype under fanen Efterbehandling.
DAWW Udskrivning fra en Macintosh-computer 59