HP LaserJet P2010 Series - User Guide

Rengøring af printeren
Rengør printeren udvendigt med en ren, let fugtet klud, når det er nødvendigt.
FORSIGTIG: Der må ikke bruges salmiakbaserede rengøringsmidler på eller omkring
printeren.
Under udskrivningsprocessen kan der ophobe sig partikler af papir, toner og støv inde i printeren. Med
tiden kan denne ophobning forårsage problemer med udskriftskvaliteten, f.eks. tonerpletter, udtværinger
eller papirstop. Rengør området omkring printerpatronen og printerens mediesti, hvis du vil afhjælpe og
undgå disse typer problemer.
Rengøring af printerpatronområdet
Det er ikke nødvendigt at rengøre printerpatronområdet ofte. Rengøring af dette område kan imidlertid
forbedre kvaliteten af de udskrevne sider.
ADVARSEL! Sluk printeren ved at tage netledningen ud af stikket, inden du rengør printeren,
og vent på, at printeren afkøler.
1. Tryk på knappen til dækslet til printerpatronen, og tag derefter printerpatronen ud af printeren.
FORSIGTIG: Du må ikke røre ved den sorte svampeoverføringsvalse inde i printeren. Hvis
du gør det, kan printeren blive beskadiget.
FORSIGTIG: Printerpatronen må ikke udsættes for lys, hvis du vil forhindre, at den bliver
beskadiget. Dæk den til med et ark papir.
48 Kapitel 8 Styring og vedligeholdelse DAWW