HP LaserJet M1120 MFP Series User's Guide

Når du arbejder i et TWAIN- eller WIA-kompatibelt program, kan du få adgang til scanningsfunktioner
og scanne et billede direkte til det åbne program. Yderligere oplysninger finder du i hjælpen eller
dokumentationen til dit TWAIN- eller WIA-kompatible program.
Scanning med et TWAIN-kompatibelt program
Generelt er et program TWAIN-kompatibelt, hvis det indeholder en kommando som f.eks. Overfør,
Filoverførsel, Scan, Importer nyt objekt, Indsæt fra eller Scanner. Hvis du ikke er sikker på, om
programmet er kompatibelt, eller du ikke ved, hvad kommandoen kaldes, kan du finde oplysninger om
dette i hjælpen eller dokumentationen til programmet.
Når du scanner med et TWAIN-kompatibelt program, starter programmet HP LaserJet Scanning
muligvis automatisk. Hvis programmet HP LaserJet Scanning starter, kan du foretage ændringer, mens
du får vist billedet. Hvis programmet ikke starter automatisk, overføres billedet med det samme til det
TWAIN-kompatible program.
Start scanningen fra det TWAIN-kompatible program. Se hjælpen eller dokumentationen til programmet
for at få oplysninger om de kommandoer og fremgangsmåder, der skal anvendes.
Scanning med et WIA-kompatibelt program (kun Windows XP og Vista)
WIA er en anden måde, du kan bruge til at scanne et billede direkte til et program, f.eks. Microsoft Word.
WIA bruger Microsoft-software til at scanne, i stedet for programmet HP LaserJet Scanning.
Generelt er et program WIA-kompatibelt, hvis det indeholder en kommando som f.eks. Billede/fra
scanner eller kamera i menuen Indsæt eller Filer. Se hjælpen eller dokumentationen, hvis du ikke er
sikker på, om programmet er WIA-kompatibelt.
Start scanningen fra det WIA-kompatible program. Se hjælpen eller dokumentationen til programmet
for at få oplysninger om de kommandoer og fremgangsmåder, der skal anvendes.
-Eller-
Dobbeltklik på ikonet for produktet i mappen Scannere og kameraer. Den Microsoft WIA-kompatible
standardguide åbnes, så du kan scanne til en fil.
Scanning ved hjælp af et optisk tegngenkendelsesprogram (OCR)
Du kan bruge OCR-software fra tredjepart til at importere scannet tekst til dit foretrukne
tekstbehandlingsprogram og redigere den.
Readiris
Readiris OCR-programmet leveres på en separat cd-rom, der leveres sammen med produktet. Hvis du
vil bruge Readiris-programmet, skal du installere det fra den relevante software-cd-rom og derefter følge
instruktionerne i onlinehjælpen.
Annullering af et scanningsjob
Benyt en af følgende fremgangsmåder for at annullere et scanningsjob.
Tryk på Annuller produktets kontrolpanel.
Klik på knappen Annuller i dialogboksen på skærmen.
Hvis du annullerer et scanningsjob, skal du fjerne originalen fra flatbed-scanneren.
DAWW Brug af scanning 65