Help to

7 Udskrivning fra computeren
HP Photosmart kan bruges med et hvilket som helst program, der giver mulighed for
udskrivning. Du kan udskrive mange forskellige projekter, f.eks. billeder uden ramme,
nyhedsbreve, lykønskningskort, overføringer og plakater.
Dette afsnit indeholder følgende emner:
Udskrivning fra et program
Valg af HP Photosmart som standardprinter
Ændring af udskriftsindstillinger for det aktuelle job
Ændring af standardudskriftsindstillinger
Udskrivningsgenveje
Udskrivning af specielle udskriftsjob
Annullering af et udskriftsjob
Udskrivning fra et program
De fleste indstillinger håndteres automatisk af programmet. Du behøver kun at ændre
indstillingerne manuelt, når du ændrer udskriftskvalitet, udskriver på særlige typer papir
eller transparenter, eller når du anvender særlige funktioner.
Sådan udskriver du fra et program
1. Kontroller, at der ligger papir i papirbakken.
2. Klik på Udskriv i menuen Filer i programmet.
3. Vælg HP Photosmart som printer.
Hvis du har angivet HP Photosmart som standardprinter, kan du udelade dette trin.
HP Photosmart er allerede valgt.
4. Hvis du vil ændre indstillinger, skal du klikke på den knap, der åbner dialogboksen
Egenskaber.
Afhængigt af programmet kan denne knap hedde Egenskaber, Indstillinger, Indstil
printer, Printer eller Præferencer.
Bemærk! Ved udskrivning af et foto skal du vælge indstillinger for det specifikke
fotopapir samt for fotoforbedring.
5. Vælg de ønskede indstillinger for udskriftsjobbet ved hjælp af de tilgængelige
funktioner under fanerne Avanceret, Udskrivningsgenveje, Funktioner og Farve.
Tip! Du kan nemt vælge de ønskede indstillinger for udskriftsjobbet ved hjælp
af de foruddefinerede udskriftsopgaver under fanen Udskrivningsgenveje. Klik
på en udskriftsopgavetype på listen Udskrivningsgenveje.
Standardindstillingerne for denne type udskriftsopgave angives og opsummeres
under fanen Udskrivningsgenveje. Om nødvendigt kan du justere indstillingerne
her og gemme de tilpassede indstillinger som en ny genvej. Hvis du vil gemme
en brugertilpasset genvej, skal du markere genvejen og klikke på Gem som. Hvis
du vil slette en genvej, skal du vælge den og klikke på Slet.
Udskrivning fra computeren 49
Udskrivning