HP LaserJet P2030 Series User's Guide
Rengøring af produktet
Rengør printeren udvendigt med en ren, let fugtet klud, når det er nødvendigt.
FORSIGTIG: Der må ikke bruges salmiakbaserede rengøringsmidler på eller omkring printeren.
Under udskrivningsprocessen kan der ophobe sig partikler af papir, toner og støv inde i printeren. Med tiden
kan denne ophobning forårsage problemer med udskriftskvaliteten, f.eks. tonerpletter, udtværinger eller
papirstop. Rengør området omkring printerpatronen og printerens mediesti, hvis du vil afhjælpe og undgå
disse typer problemer.
Rengøring af printerpatronområdet
Det er ikke nødvendigt at rengøre printerpatronområdet ofte. Rengøring af dette område kan imidlertid
forbedre kvaliteten af de udskrevne sider.
ADVARSEL! For at undgå skader skal du slukke produktet, tage strømstikket ud og vente på, at produktet
er afkølet, før det rengøres.
1. Åbn printerpatrondækslet, og fjern printerpatronen.
FORSIGTIG: Du må ikke røre ved den sorte svampeoverføringsvalse inde i printeren. Hvis du gør det,
kan printeren blive beskadiget.
FORSIGTIG: Printerpatronen må ikke udsættes for lys, hvis du vil forhindre, at den bliver beskadiget.
Dæk den til med et ark papir.
2. Tør eventuelt snavs væk fra mediestiområdet og rummet til printerpatronen med en tør, fnugfri klud.
64 Kapitel 9 Administration og vedligeholdelse af produktet DAWW










