HP LaserJet Pro 400 MFP M425 User Guide
Scanning vha. andre programmer
Produktet er TWAIN- og WIA-kompatibel (Windows Imaging Application). Produktet arbejder sammen med
Windows-baserede programmer, der understøtter TWAIN-kompatible eller WIA-kompatible
scanningsenheder, samt Macintosh-baserede programmer, der understøtter TWAIN-kompatible
scanningsenheder.
Når du arbejder i et TWAIN- eller WIA-kompatibelt program, kan du få adgang til scanningsfunktioner og
scanne et billede direkte til det åbne program. Yderligere oplysninger finder du i hjælpen eller
dokumentationen til dit TWAIN- eller WIA-kompatible program.
Scanning med et TWAIN-kompatibelt program
Generelt er et program TWAIN-kompatibelt, hvis det indeholder en kommando som f.eks. Overfør,
Filoverførsel, Scan, Importer nyt objekt, Indsæt fra eller Scanner. Hvis du ikke er sikker på, om
programmet er kompatibelt, eller du ikke ved, hvad kommandoen kaldes, kan du finde oplysninger om dette i
hjælpen eller dokumentationen til programmet.
Når du scanner fra et TWAIN-kompatibelt program, starter HP-scanningsprogrammet muligvis automatisk.
Hvis HP-scanningsprogrammet starter, kan du foretage ændringer, mens du får vist billedet. Hvis
programmet ikke starter automatisk, overføres billedet med det samme til det TWAIN-kompatible program.
Start scanningen fra det TWAIN-kompatible program. Se hjælpen eller dokumentationen til programmet for
at få oplysninger om de kommandoer og fremgangsmåder, der skal anvendes.
Scanning fra et WIA-kompatibelt program
WIA er en anden måde, du kan bruge til at scanne et billede direkte til et program. WIA anvender Microsoft-
software til at scanne i stedet for HP-scanningssoftwaren.
Generelt er et program WIA-kompatibelt, hvis det indeholder en kommando som f.eks. Billede/fra scanner
eller kamera i menuen Indsæt eller Filer. Se hjælpen eller dokumentationen, hvis du ikke er sikker på, om
programmet er WIA-kompatibelt.
Start scanningen fra det WIA-kompatible program. Se hjælpen eller dokumentationen til programmet for at
få oplysninger om de kommandoer og fremgangsmåder, der skal anvendes.
-Eller-
I mappen Kameraer og Scanner (findes i mappen Hardware og lyd for Windows Vista og Windows 7) på
kontrolpanelet skal du dobbeltklikke på produktikonet. Den Microsoft WIA-kompatible standardguide åbnes,
så du kan scanne til en fil.
72 Kapitel 5 Scanning DAWW










