HP LaserJet Pro Color MFP M476 User Guide

Kontroller EconoMode-indstillingerne
HP anbefaler ikke, at man bruger EconoMode hele tiden. Hvis du bruger Economode konstant, kan toneren
muligvis holde længere end de mekaniske dele i tonerpatronen. Hvis udskriftskvaliteten begynder at blive
forringet og ikke længere er acceptabel, bør du overveje at udskifte tonerpatronen.
BEMÆRK: Denne funktion er tilgængelig i PCL 6-printerdriveren til Windows. Hvis du ikke bruger denne
driver, kan du aktivere funktionen ved at benytte HP's integrerede webserver.
Følg disse trin, hvis hele siden er for mørk eller lys.
1. Vælg indstillingen Udskriv i softwareprogrammet.
2. Vælg produktet, og klik derefter på knappen Egenskaber eller Indstillinger.
3. Klik på fanen Papir/kvalitet, og find området Udskriftskvalitet.
4. Hvis hele siden er for mørk, skal du bruge disse indstillinger:
Vælg indstillingen 600 dpi.
Marker afkrydsningsfeltet EconoMode for at aktivere funktionen.
Hvis hele siden er for lys, skal du bruge disse indstillinger:
Vælg indstillingen FastRes 1200.
Fjern markeringen fra afkrydsningsfeltet EconoMode for at deaktivere funktionen.
5. Klik på knappen OK for at lukke dialogboksen Egenskaber for dokument. I dialogboksen Udskriv skal
du klikke på knappen OK for at udskrive jobbet.
Juster farveindstillingerne (Windows)
Følg disse trin, hvis farverne på den udskrevne side ikke stemmer overens med farverne på
computerskærmen, eller hvis farverne på den udskrevne side ikke er tilfredsstillende.
Skift farveindstillinger
1. Vælg indstillingen Udskriv i softwareprogrammet.
2. Vælg produktet, og klik derefter på Egenskaber eller Indstillinger.
3. Klik på fanen Farvet papir.
4. Marker afkrydsningsfeltet HP EasyColor for at rydde det.
5. Vælg et farvetema på rullelisten Farvetemaer.
Standard (sRGB): Med dette tema udskriver produktet RGB-data i rå enhedstilstand. Når du bruger
dette tema, skal du administrere farver i softwareprogrammet eller i operativsystemet for at få
den rette gengivelse.
Levende (sRGB): Produktet øger farvemætningen i mellemtonerne. Brug dette tema, når du
udskriver virksomhedsgrafik.
Foto (sRGB): Produktet fortolker RGB-farve, som om det var udskrevet som et fotografi på et
digitalt mini-laboratorium. Produktet givere dybere, mere mættede farver til forskel fra
standardtemaet (sRGB). Brug dette tema til udskrivning af fotografier.
DAWW Forbedring af udskriftskvaliteten 113