User Manual

Indstillingen Ring før svar er vigtig, hvis du har en telefonsvarer på samme telefonlinje som printeren, fordi
telefonsvareren skal svare telefonen inden printeren. Antallet af ring før svar for printeren skal være højere end
antallet af ring før svar for telefonsvareren.
Du kan f.eks. indstille telefonsvareren til få ring og printeren til at svare efter det maksimale antal ring. (Det
maksimale antal ringninger afhænger af land/område). I denne opsætning vil telefonsvareren besvare opkaldet,
og printeren vil overvåge linjen. Hvis printeren registrerer faxtoner, vil den modtage faxmeddelelsen. Hvis
opkaldet er et taleopkald, vil telefonsvareren indspille den modtagne meddelelse.
Sådan konfigureres antallet af ringninger før svar
1. Tryk på Indstillinger på startskærmbilledet.
2. Tryk på Faxopsætning og derefter på Basisfaxopsætning.
3. Tryk på Ring før svar.
4. Tryk på pil op eller pil ned for at ændre antallet af ringninger.
5. Tryk på Udført for at acceptere denne indstilling.
Ændring af ringemønster for besvarelse med bestemt ringetone
Mange telefonselskaber tilbyder en funktion med bestemt ringetone, som gør det muligt at have flere
telefonnumre på samme telefonlinje. Når du abonnerer på denne tjeneste, vil hvert nummer have sit eget
ringemønster. Du kan indstille printeren til at besvare indgående opkald med et bestemt ringemønster.
Hvis printeren er sluttet til en linje med bestemt ringetone, kan du få telefonselskabet til at tildele ét ringemønster
til taleopkald og et andet til faxopkald. HP anbefaler, at du anmoder om dobbelt eller tredobbelt ringning til et
faxnummer. Når printeren registrerer det bestemte ringemønster, besvares opkaldet, og faxen modtages.
Tip! Du kan også bruge funktionen til registrering af ringemønstre i printerens kontrolpanel til at angive en
bestemt ringetone. Med denne funktion genkender og registrerer printeren ringemønsteret for et indgående
opkald og bestemmer automatisk på grundlag af dette opkald den bestemte ringetone, dit telefonselskab har
tildelt til faxopkald.
Hvis du ikke har en bestemt ringetjeneste, skal du bruge standardringemønsteret Alle ringninger.
Bemærk! Printeren kan ikke modtage faxer, når røret er taget af på hovedtelefonnummeret.
Sådan skifter du ringemønster for besvarelse med bestemt ringetone
1. Kontroller, at printeren er indstillet til at besvare faxopkald automatisk.
2. Tryk på Indstillinger på startskærmbilledet.
3. Tryk på Faxopsætning, og vælg derefter Avanceret faxopsætning.
4. Tryk på Ringemønster for svar.
5. Der vises en meddelelse, der fortæller, at du ikke bør ændre denne indstilling, med mindre du har flere
numre på den samme linje. Tryk på Ja for at fortsætte.
6. Gør ét af følgende:
Tryk på det ringemønster, som telefonselskabet har tildelt faxnumre.
– Eller –
Tryk på Registrering af ringemønster, og følg derefter instruktionerne på printerens kontrolpanel.
Bemærk! 1 Hvis funktionen Registrering af ringemønster ikke kan registrere ringemønstret, eller hvis
du annullerer funktionen, før den er færdig, indstilles ringemønstret automatisk til standarden, som er
Alle ringninger.
Bemærk! 2 Hvis du bruger et PBX-telefonsystem, der har forskellige ringemønstre til interne og
eksterne opkald, skal du ringe faxnummeret op fra et eksternt nummer.
Indstilling af opkaldstype
Brug denne procedure til at indstille tone- eller impulsopkald. Fabriksstandardindstillingen er Tone. Du skal ikke
ændre denne indstilling, medmindre du ved, at telefonlinjen ikke kan bruge toneopkald.
Redigering af faxindstillinger 35