Getting Started With Your HP Laptop
FORSIGTIG: Brug af Startreparation sletter indholdet af harddisken helt og omformaterer
harddisken. Alle de filer, du har oprettet, og eventuel software, du har installeret på computeren,
fjernes permanent. Når omformateringen er udført, gendanner gendannelsesprocessen
operativsystemet og driverne, softwaren og programmerne fra den sikkerhedskopi, der blev anvendt
til gendannelsen.
1. Sikkerhedskopiér alle personlige filer, hvis det er muligt.
2. Kontrollér om muligt tilstedeværelsen af Windows-partitionen og HP Recovery-partitionen.
Du kan kontrollere tilstedeværelsen af Windows-partitionen ved at vælge Start > Computer.
Du kan kontrollere tilstedeværelsen af HP Recovery-partitionen ved at klikke på Start,
højreklikke på Computer, klikke på Administrer og derefter klikke på Diskhåndtering.
BEMÆRK: Hvis HP Recovery-partitionen er blevet slettet, fungerer f11-
gendannelsesfunktionen ikke. Du skal gendanne operativsystemet og programmerne ved brug
af dvd'en med Windows 7-operativsystemet og disken Driver Recovery (Drivergendannelse)
(begge købes særskilt), hvis Windows-partitionen og HP Recovery-partitionen ikke vises. Flere
oplysninger finder du under
Brug af en Windows 7-operativsystem-dvd (købes separat)
på side 62.
3. Hvis Windows-partitionen eller HP Recovery-partitionen vises, skal du genstarte computeren og
derefter trykke på f8, før Windows-operativsystemet indlæses.
4. Vælg Startreparation.
5. Følg anvisningerne på skærmen.
BEMÆRK: Du kan få flere oplysninger om gendannelse af oplysninger ved hjælp af Windows-
værktøjerne ved at søge efter disse emner i Hjælp og support.
Brug af f11-gendannelsesværktøjer
FORSIGTIG: Brug af f11-gendannelsesværktøjerne sletter indholdet af harddisken helt og
omformaterer harddisken. Alle de filer, du har oprettet, og eventuel software, du har installeret på
computeren, fjernes permanent. Gendannelsesværktøjet f11 geninstallerer operativsystemet samt
HP-programmer og -drivere, som blev installeret på fabrikken. Software, der ikke blev installeret på
fabrikken, skal geninstalleres.
Sådan gendannes den oprindelige harddiskafbildning ved hjælp af f11:
1. Sikkerhedskopiér alle personlige filer, hvis det er muligt.
2. Kontrollér om muligt tilstedeværelsen af HP Recovery-partitionen: Klik på Start, højreklik på
Computer, klik på Administrer, og klik derefter på Diskhåndtering.
BEMÆRK: Hvis HP Recovery-partitionen ikke findes på listen, skal du gendanne
operativsystemet og programmerne vha. Windows 7-operativsystem-dvd'en og disken Driver
Recovery (Drivergendannelse) (begge købes separat). Flere oplysninger finder du under
Brug af
en Windows 7-operativsystem-dvd (købes separat) på side 62.
3. Hvis HP Recovery-partitionen findes på listen, skal du genstarte computeren og derefter trykke
på esc, mens meddelelsen "Press the ESC key for Startup Menu" ("Tryk på ESC-tasten for
opstartsmenu") vises nederst på skærmen.
Udførelse af en systemgendannelse 61