Referencevejledning - Windows 8.1
Brug af antivirussoftware
Når du bruger computeren til at få adgang til e-mail, et netværk eller internettet, kan du udsætte den
for computervirus. Computervirusser kan deaktivere operativsystemet, programmer eller
hjælpeprogrammer eller forårsage en unormal funktionsmåde.
Antivirusprogrammer kan spore de fleste virusser, tilintetgøre dem og, i de fleste tilfælde, reparere de
skader, de eventuelt har forvoldt. Med henblik på at yde beskyttelse mod nye vira skal
antivirusprogammer opdateres.
Der er muligvis forudinstalleret et antivirusprogram på computeren med et prøvetilbud. Vi anbefaler
på det kraftigste, at du beskytter computeren fuldt ud ved at opgradere prøvetilbudet eller købe et
antivirusprogram efter eget valg.
Åbn HP Support Assistant, hvis du vil have flere oplysninger om computervirusser. Vælg appen HP
Support Assistant på startskærmen for at få adgang til HP Support Assistant.
Brug af firewallsoftware
Firewalls forhindrer uautoriseret adgang til et system eller netværk. En firewall kan være et program,
du installerer på computeren og/eller netværket, eller en løsning baseret på både hardware og
software.
Du kan overveje to typer firewalls:
●
Værtsbaserede firewalls — Software, der kun beskytter den computer, den er installeret på.
●
Netværksbaserede firewalls — Installeret mellem DSL- eller kabelmodemmet og
hjemmenetværket for at beskytte alle computere i netværket.
Når en firewall er installeret på et system, overvåges alle data, der sendes til og fra systemet, og
sammenlignes med et sæt brugerdefinerede sikkerhedskriterier. Alle data, der ikke opfylder disse
kriterier, blokeres.
Computeren eller netværksudstyret har muligvis allerede en firewall installeret. Ellers findes der
firewall-softwareløsninger.
BEMÆRK: I visse tilfælde kan en firewall blokere for adgang til internetspil, forstyrre printer- eller
fildeling på et netværk eller blokere for uautoriserede filer, der er vedhæftet e-mail. Du kan løse
problemet midlertidigt ved at deaktivere din firewall, udføre den ønskede opgave, og derefter aktivere
din firewall igen. Hvis du vil løse problemet permanent, skal du genkonfigurere firewall'en.
Installation af kritisk vigtige sikkerhedsopdateringer
FORSIGTIG: Microsoft® udsender meddelelser vedrørende vigtige opdateringer. For at beskytte
computeren mod brud på sikkerheden og computervirusser bør du installere de kritiske opdateringer
fra Microsoft, så snart du får besked om dem.
Du kan også vælge, hvornår opdateringer installeres automatisk. Hvis du vil ændre indstillingerne
skal du skrive k på startskærmen og derefter vælge Kontrolpanel. Tryk på System og sikkerhed, tryk
på Windows Update, tryk på Skift indstillinger, og følg derefter vejledningen på skærmen.
74 Kapitel 9 Sikkerhed DAWW