User Guide - Windows 7

Indstilling af adgangskodebeskyttelse ved vækning
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at indstille computeren til at bede om en adgangskode, når
den afslutter slumre- eller dvaletilstand:
1. Vælg Start > Kontrolpanel > System og sikkerhed > Strømstyring.
2. Klik på Kræv en adgangskode, når computeren vågner i venstre rude.
3. Klik på Skift indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket.
4. Klik på Kræv en adgangskode (anbefales).
BEMÆRK: Hvis du har behov for at oprette en brugerkontoadgangskode eller ændre din
nuværende brugerkontoadgangskode, skal du klikke på Opret eller skift adgangskoden til din
brugerkonto og derefter følge anvisningerne på skærmen. Hvis du ikke har brug for at oprette
eller ændre en adgangskode til en brugerkonto, går du til trin 5.
5. Klik på Gem ændringer.
Brug af batteristrøm
ADVARSEL! Kun det batteri, der fulgte med computeren, et ombytningsbatteri fra HP eller et
kompatibelt batteri, der er købt hos HP, må anvendes til computeren for at mindske potentielle
sikkerhedsproblemer.
Computeren kører på batteristrøm, når den ikke kører på ekstern vekselstrøm. Computerbatteriets
levetid varierer, afhængigt af indstillingerne for strømstyring, de programmer, der kører, skærmens
lysstyrke, eksterne enheder, der er sluttet til computeren, og andre faktorer. Hvis du beholder
batteriet i computeren, når computeren sluttes til ekstern vekselstrøm, lades det op, og desuden
beskytter det dit arbejde i tilfælde af en strømafbrydelse. Hvis computeren indeholder et opladet
batteri og kører på ekstern vekselstrøm, skifter computeren automatisk til batteristrøm, hvis
vekselstrømsadapteren frakobles computeren, eller der er et vekselstrømsudfald.
BEMÆRK: Skærmens lysstyrke reduceres automatisk for at spare levetid for batteri, når du
frakobler vekselstrøm.
Sådan finder du batterioplysninger
Hjælp og support indeholder følgende værktøjer og oplysninger om batteriet:
Batterikontrolværktøj til at afprøve batteriydelse
Oplysninger om kalibrering, strømstyring og oplysninger om korrekt vedligeholdelse og
opbevaring for at maksimere batterilevetiden
Oplysninger om batterityper, specifikationer, livscykler og kapacitet
Sådan får du adgang til oplysninger om batteri:
Vælg Start > Hjælp og support > Lær > Strømstyringsplaner: Ofte stillede spørgsmål.
Angivelse af indstillinger for strømstyring 35