HP LCD Monitors Reference Guide

3 Betjening af skærmen
Opstilling af skærmen
Oplysninger om, hvordan du samler skærmen og tilslutter kablerne, finder du i brugervejledningen til
skærmen.
Software og hjælpeprogrammer
Cd’en der følger med skærmen indeholder filer, du kan installere på din computer:
en INF-fil (informationsfil)
en ICM-fil (farvetilpasningsfil)
et hjælpeprogram til automatisk justering af mønster
yderligere software for den pågældende skærmmodel
BEMÆRK: Hvis der ikke er vedlagt en cd til skærmen, kan du hente INF- og ICM-filer på HPs
websted for skærmsupport. Se
Overførsel fra internettet på side 6 i dette kapitel.
Informationsfilen
INF-filen definerer de skærmressourcer, der anvendes af Microsoft Windows-operativsystemet til at
sikre skærmens kompatibilitet med computerens grafikadapter.
Denne skærm er Windows Plug and Play-kompatibel, og skærmen fungerer korrekt uden installation
af INF-filen. Skærmens Plug and Play-kompatibilitet kræver, at computerens skærmkort er VESA
DDC2-kompatibelt, og at skærmen sluttes direkte til skærmkortet. Plug and Play virker ikke gennem
separate BNC-stik eller gennem forgreningsdåser.
Farvetilpasningsfilen
ICM-filer er datafiler, der anvendes i forbindelse med grafikprogrammer for at sikre en ensartet
farvetilpasning fra skærm til printer eller fra scanner til skærm. Filen aktiveres fra de
grafikprogrammer, der understøtter denne funktion.
BEMÆRK: ICM-farveprofilen er skrevet i overensstemmelse med specifikationerne for ICC-
profilformatet (ICC – International Color Consortium).
DAWW Opstilling af skærmen 5