Multimedia - Windows Vista
Der skal geninstalleres en enhedsdriver
1. Fjern eventuelle diske i det optiske drev.
2. Klik på Start, og skriv enhedshåndtering i feltet Start søgning.
Mens du skriver, vises søgeresultater i ruden over feltet.
3. Klik på Enhedshåndtering i resultatruden. Hvis du får en anmodning fra brugerkontokontrol, skal
du klikke på Fortsæt.
4. I vinduet Enhedshåndtering skal du klikke på plustegnet (+) ud for den type driver, som du vil
afinstallere og geninstallere (f.eks. Dvd/cd-rom'er, Modemmer osv.), medmindre der allerede vises
et minustegn (-).
5. Klik på en driver på listen, og tryk derefter på tasten delete. Når du bliver bedt om det, skal du
bekræfte, at du vil slette driveren, men undlad at genstarte computeren.
Gentag proceduren for eventuelle andre drivere, som du vil slette.
6. I vinduet Enhedshåndtering skal du klikke på ikonet Søg efter hardwareændringer på
proceslinjen. Windows afsøger systemet for installeret hardware og installerer standarddrivere til
alt, hvad der kræver drivere.
BEMÆRK: Hvis du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du gemme alle åbne filer og
derefter fortsætte med genstarten.
7. Åbn eventuelt Enhedshåndtering igen, og kontrollér derefter, at driverne igen vises på listen.
8. Prøv at bruge enheden.
Hvis afinstallation og geninstallation af standardenhedsdriverne ikke afhjælper problemet, skal du
eventuelt opdatere dine drivere vha. fremgangsmåden i næste afsnit.
Hentning af de nyeste HP-enhedsdrivere
Følg en af de følgende procedurer for at hente HP enhedsdrivere.
Sådan bruges HP Update:
1. Vælg Start > Alle programmer > HP > HP Update.
2. På HP velkomstskærmbilledet skal du klikke på Indstillinger og derefter vælge et tidspunkt, hvor
værktøjet skal søge på Internettet efter opdateringer.
3. Klik på Næste for straks at søge efter HP-opdateringer.
Sådan bruges HP webstedet:
1. Åbn din internetbrowser, navigér til
http://www.hp.com/support, og vælg derefter land eller område.
2. Klik på valgmuligheden for download af software og drivere, og indtast derefter computerens
modelnummer i produktfeltet.
3. Tryk på enter, og følg derefter anvisningerne på skærmen.
36 Kapitel 7 Fejlfinding