Wireless (select models only) - Windows XP

1 Brug af trådløse enheder (kun udvalgte
modeller)
Trådløs teknologi overfører data via radiobølger i stedet for ledninger. Din computer er muligvis udstyret
med en eller flere af følgende integrerede trådløse enheder:
WLAN-enhed (Wireless local area network) — Forbinder computeren til WLAN-netværk
(Wi-Fi-netværk, trådløse lokale netværk eller trådløse LAN-netværk) i en virksomheds lokaler, i
hjemmet og på offentlige steder som f.eks. lufthavne, restauranter, caféer, hoteller og universiteter.
I et WLAN-netværk kommunikerer de enkelte mobile trådløse enheder med en trådløs router eller
et trådløst adgangspunkt.
HP Mobile Broadband-modul – En trådløs WAN-enhed (WWAN), der giver adgang til informationer
på steder, hvor der er en mobilnettjeneste. I et WWAN-netværk kommunikerer de enkelte
mobilenheder via en basestation hos en udbyder af mobilnet. Udbydere af mobilnet installerer
netværk af basestationer (svarer til mobiltelefonmaster) i store geografiske områder, der giver
effektiv dækning over store regioner og endda hele lande/områder.
Bluetooth®-enhed – Opretter et PAN-netværk (personal area network) til tilslutning til andre
Bluetooth-aktiverede enheder, som f.eks. computere, telefoner, printere, hovedtelefoner, højttalere
og kameraer. I et PAN-netværk kommunikerer en enhed direkte med andre enheder, og enhederne
skal være forholdsvis tæt på hinanden – inden for 10 meters afstand af hinanden.
Computere med WLAN-enheder understøtter én eller flere af følgende IEEE-branchestandarder:
802.11b, den første populære standard, understøtter datahastigheder på op til 11 Mbps og kører
med en frekvens på 2,4 GHz.
802.11g understøtter datahastigheder på op til 54 Mbps og kører med en frekvens på 2,4 GHz. En
802.11g WLAN-enhed er bagudkompatibel med 802.11b-enheder, så de kan køre på samme
netværk.
802.11a understøtter datahastigheder på op til 54 Mbps og kører med en frekvens på 5 GHz.
BEMÆRK: 802.11a er ikke kompatibel med 802.11b og 802.11g.
Wi-Fi CERTIFIED 802.11n udkast 2.0 understøtter datahastigheder på op til 450 Mbps og kan
fungere ved 2,4 GHz eller 5 GHz, hvilket gør det bagudkompatibelt med 802.11a, b og g.
BEMÆRK: Specifikationerne til 802.11n WLAN foreligger i udkast og er dermed ikke endelige
specifikationer. Hvis de endelige specifikationer afviger fra udkastspecifikationerne, kan det
påvirke computerens evne til at kommunikere med andre 802.11n WLAN-enheder.
Du kan finde yderligere oplysninger om trådløs teknologi i oplysningerne og via webstedshyperlinksene
i Hjælp og support.
1